174 / 179
A nm eldelser
arkæologisk og »papirhistorisk« noget af det mest komplicerede i Københavns historie.
Navnet er først bevidnet i de skriftlige kilder i 1304. Den er lokaliseret til Frederiksberg-
gade/Mikkelbryggersgade. Men var de fundamenter, som bl. a. H. U. Ramsing fandt
overhovedet rester af en kirkebygning og gik bygningen overhovedet tilbage til det 12.
århundrede? Og hvis det ikke var den, hvor lå da den »ecclesia de Hafn«, der i 1192 om
tales sammen med kirkerne i Brønshøj og Tårnby (Amager)?
Middelalder-arkæologen Axel Christophersen har i et kritisk opgør med Ramsing i
1983, 1985 og senest og klarest 1986 her i denne årbog 1986 p. 7-34 argumenteret for at
S. Clemens kirke er yngre, og først og fremmest for at vi bør søge efter det oprindelige
København (Hafn) ved Gammel Strand og afviser i virkeligheden at der skal have existe-
ret en oprindelig landsby og en sognekirke i Frederiksberggade-området. På trods af alle
de tagne forbehold ender Sven Rask beskrivelsen af S. Clemens kirke med at godtage den
gamle tolkning af S. Clemens som den ældste københavnske kirke. Da redaktionen er
afsluttet 1985 kan man ikke bebrejde den noget, men blot ærgre sig over, at Christopher-
sens synspunkter ikke har kunnet indarbejdes. Det kunne godt have inspireret til en ny
læsning af materialet om S. Clemens.
Som nævnt er næsten alle resterende forsvundne kirker institutionskirker; det gælder
også om de middelalderlige klosterkirker, som der kun vides meget lidt om. De efter-
reformatoriske institutionskirker er alle vidnesbyrd om den voksende statsmagt især fra
1600-tallet og frem. Blandt de mange kan nævnes: hærens, flådens, hospitalernes,
opdragelsesanstalternes og fængslernes kirker, der især i 1700-tallet skød frem allevegne i
hovedstaden. I denne pietismens store tid følte man det naturligt at anvende tidens
bedste arkitekter til at bygge institutioner med tilhørende kirkerum. F.eks. leverede
J. C. Krieger tegningerne i forbindelse med Vaisenhusets genopbygning i 1730 efter den
store brand i 1728. Senere afsluttede D. E. Hausser med hjælp fra Philip de Lange det
store smukke bygningsværk ved Nytorv, hvor den centralt placerede kirke helt stjal bille
det. 1700-tallets institutionskirker blev for de flestes vedkommende indrettet som galleri
kirker med pulpiturer for at kunne rumme de mange fattiglemmer, beboere af milde
stiftelser, hospitalsindlagte, indsatte eller forbrydere. Særlig interessant er det 19. århun
dredes amfiteatralske kirkerum med bl.a. lukkede bokse, der f.eks. fandtes i kvinde
fængslet på Christianshavn (1870-1928), der efter engelske forbilleder var indrettet af
N. S. Nebelong.
Til hver kirkebeskrivelse er føjet et omfattende noteapparat med kildeoversigt, og en
arkivalie- og indholdsoversigt afslutter hefterne.
Helge Gamrath
Jørgen Sestoft: Stadsarkitekten i København 1886-1986. I: Arkitektur nr. 6-7, 1986,
s. 245-340. Arkitektens Forlag. Kr. 136,00. III. Engelsk og tysk resumé.
I anledning af 100-året for oprettelsen af stadsarkitektembedet ved Københavns kom
mune 1.11.1886 har arkitekt Jørgen Sestoft undersøgt embedets arkitekturhistoriske
udvikling. Undersøgelsen er fremlagt i et særnummer af tidsskriftet Arkitektur.
172