176 / 179
Anm eldelser
selskabet af 1970, der også har været ansvarlig for saneringen af Gammelholm. Grund
ejernes Saneringsfond har støttet udgivelsen. Formålet med bogen har været at beskrive
kvarterets historie og udvikling, byfornyelsens indhold og forløb samt det resultat, der til
slut kommer ud af alle anstrengelserne. I hele to forord redegør henholdsvis overborg
mester Egon Weidekamp, Københavns Kommune, og direktør Michael Wittrup, SBS,
for deres synspunkter på den efter deres opfattelse - trods alle vanskeligheder - heldigt
gennemførte sanering.
Bogens rigt illustrerede tekst bringer i en oversigtlig og let causerende form læseren i
kontakt med Gammelholms særprægede arkitektur og atmosfære. Tekst og billeder føl
ges forbilledligt ad og har lige vægt i indholdsmæssig henseende. Bagerst i bogen findes
en litteraturfortegnelse og en liste over illustrationernes kilder, hvor det blandt andet
bemærkes, at de to arkitekter har gjort sig umage med at fremstille gode nye kort, der
tydeligt og sammenligneligt viser kvarterets tilstand før og efter saneringen. Et smukt
lay-out tilrettelagt af Arne Dahl, omslag og papirvalg fuldender opfattelsen af den lykke
ligt gennemførte sanering.
De to forfattere skriver levende og engageret om kvarterets byplanhistorie og udbyg
ning. Det Gammelholm, som vi kender, blev til på meget kort tid. Det tog kun 17 år at
gennemføre det omfattende byggeri efter en plan udarbejdet af professor F. Meldahl i
1859. Bebyggelsen blev efter datidens forhold usædvanlig høj og tæt efter krav fra Bigs-
dagen om en effektiv udnyttelse. Området er stadig et af Københavns tættest bebyggede.
Meldahl fik stor indflydelse på kvarterets arkitektur og byggebestemmelser, og opførte
selv flere huse. Heraf kommer homogeniteten og sammenhængen i kvarteret. Inspiratio
nen til facadernes udformning blev hentet i det sydlige Europa. Et af bogens billeder
viser, hvordan et dejligt veneziansk palads blev brugt som forbillede for Meldahls Navi
gationsskole ved Havnegade, et andet hvordan »Brønnums hus«, tegnet af arkitekten
Ferdinand Jensen, gav tonen an i kvarteret med sine rige og elegante, tysk/østrigsk inspi
rerede stukudsmykninger. Blot er det synd, at billedteksterne ofte står lidt for intet
sigende, og at arkitekterne ikke har omtalt og vist nogle af kvarterets fine hjørneløsninger
med tårne og spir.
Men det skal de nu ikke lastes for. Både billeder fra før og efter saneringen viser, at det
er arkitekter med sans for de bygningsmæssige kvaliteter, der har behandlet stoffet. De
glæder sig over, hvor det er lykkedes at hele mishandlede facader, at genoprette smukke
trapperum og at vælge gode døre og de rette vinduestyper. I det hele taget har den eksi
sterende Gammelholm-bebyggelses forbløffende høje tekniske og håndværksmæssige
stade været en kraftig udfordring til nutidens arkitekter og håndværkere.
Fra plan til virkelighed hedder et afsnit om saneringen. Mest muligt skulle bevares og
flest mulige af beboerne forblive i kvarteret. En tegning viser hvor mange huse, der for
svandt, og hvor omfattende indgrebene i kvarteret blev.
På en af de sidste sider opsummeres erfaringerne fra saneringen - negative som posi
tive. De negative består som sædvanlig i den lange byggeperiode og ulemperne for bebo
erne undervejs. De positive i at ca. 75% af beboerne kunne beholde deres bolig i kvarte
ret, og at det gav gode resultater at investere i et »beboerhotel« til midlertidig genhus
ning. Til sidst konkluderes, at Københavns kommunes 10-punkts program har været et
godt grundlag for saneringen (10 krav til standarden efter byfornyelse). Desuden bemær
174