Anmeldelser
Fremstillingen er bygget op i fire hovedafsnit opdelt efter de faser i embedets admini
strative udvikling, som forfatteren har afdækket. Hver periode er suppleret med en
eksemplificerende gennemgang af projekter udført af stadsarkitekten eller dennes med
arbejdere. Der er fortrinsvis tale om bygninger, men også gadeinventar som vejskilte,
plakatsøjler, lygter og belysningsarmaturer bliver præsenteret. Indsatsen for bygnings
bevaringssagen må fremhæves.
Jørgen Sestoft har tidligere beskæftiget sig med brugsarkitekturens historie og funk
tion, og det er som arkitekturhistorie jubilæumsheftet står stærkest. De forskellige funk
tionelle og stilistiske løsninger er præcist placeret i forhold til de almene arkitekturstrøm
ninger og kommunens skiftende bygningsbehov. Præsentationen af 1930-ernes funktiona
listiske byggeri under stadsarkitekt Poul Holsøe, måske især Kødbyens fornemme arkitek
tur står markant, og forfatteren vurderer med rette perioden som en kulmination for
embedet.
Derimod er fremstillingen ikke konsistent m. h. t. det administrationshistoriske
aspekt. Som et uformidlet facit afsluttes med en præsentation af Stadsarkitektens direkto
rat med dets fem kontorer som en fuldbyrdet kendsgerning i 1986. Man savner en fort
løbende beskrivelse af embedets interne historie, som dog ikke alene kan være tegnet af
cheferne. En nærmere undersøgelse af embedets udvikling kunne have belyst det politiske
spil, der fornemmes som baggrund for de påviste udsving. Måske kunne forfatteren også
have fundet vigtigt stof andre steder end i de trykte kilder.
Den væsentligste interne problemstilling, der har interesseret Jørgen Sestoft, er forhol
det mellem stadsarkitekten og stadsingeniøren. Det er et rimeligt valg, da der flere gange
har været trusler fremme om at sammenlægge de to embeder under stadsingeniøren.
Denne strid har imidlertid sine paralleller i andre af landets større byer, ikke mindst i for
bindelse med etableringen af de tekniske forvaltninger. Det er muligt, at den store,
magistratsstyrede kommune yder arkitekterne større beskyttelse end det ses i de lidt
mindre, udvalgsstyrede kommuner. Det kunne derfor have været af interesse at se en
sammenligning med forholdene i andre byer.
Oversigten over rækken af vigtige arbejder udført af Stadsarkitekten i København for
tæller utvetydigt, hvor vigtigt det er for et stort bysamfynd at have en instans, der kan
vurdere udfra rene arkitektoniske og kunstneriske synspunkter. En serie hovedværker i
nyere dansk arkitektur og design er udgået fra direktoratets tegnestuer til glæde og gavn
ikke blot for københavnere men for alle, der bruger hovedstaden.
Peter Bondesen
Anders
og
Lars Hegelund: Gammelholm fornyes. Udg. af Sanerings- og Byfornyelses-
selskabet af 1970, Kbh. 1986. 95 s., ill.
STEMNINGEN MINE HERRERI
»Gammelholm fornyes« udarbejdet af arkitekterne Anders og Lars Hegelund, maj 1986,
fremtræder som en smuk lille publikation i et overkommeligt format og med et omfang
begrænset til knapt et hundrede sider. Som udgiver står SBS, Sanerings- og Byfornyelses
173