Previous Page  175 / 179 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 175 / 179 Next Page
Page Background

Anmeldelser

Fremstillingen er bygget op i fire hovedafsnit opdelt efter de faser i embedets admini­

strative udvikling, som forfatteren har afdækket. Hver periode er suppleret med en

eksemplificerende gennemgang af projekter udført af stadsarkitekten eller dennes med­

arbejdere. Der er fortrinsvis tale om bygninger, men også gadeinventar som vejskilte,

plakatsøjler, lygter og belysningsarmaturer bliver præsenteret. Indsatsen for bygnings­

bevaringssagen må fremhæves.

Jørgen Sestoft har tidligere beskæftiget sig med brugsarkitekturens historie og funk­

tion, og det er som arkitekturhistorie jubilæumsheftet står stærkest. De forskellige funk­

tionelle og stilistiske løsninger er præcist placeret i forhold til de almene arkitekturstrøm­

ninger og kommunens skiftende bygningsbehov. Præsentationen af 1930-ernes funktiona­

listiske byggeri under stadsarkitekt Poul Holsøe, måske især Kødbyens fornemme arkitek­

tur står markant, og forfatteren vurderer med rette perioden som en kulmination for

embedet.

Derimod er fremstillingen ikke konsistent m. h. t. det administrationshistoriske

aspekt. Som et uformidlet facit afsluttes med en præsentation af Stadsarkitektens direkto­

rat med dets fem kontorer som en fuldbyrdet kendsgerning i 1986. Man savner en fort­

løbende beskrivelse af embedets interne historie, som dog ikke alene kan være tegnet af

cheferne. En nærmere undersøgelse af embedets udvikling kunne have belyst det politiske

spil, der fornemmes som baggrund for de påviste udsving. Måske kunne forfatteren også

have fundet vigtigt stof andre steder end i de trykte kilder.

Den væsentligste interne problemstilling, der har interesseret Jørgen Sestoft, er forhol­

det mellem stadsarkitekten og stadsingeniøren. Det er et rimeligt valg, da der flere gange

har været trusler fremme om at sammenlægge de to embeder under stadsingeniøren.

Denne strid har imidlertid sine paralleller i andre af landets større byer, ikke mindst i for­

bindelse med etableringen af de tekniske forvaltninger. Det er muligt, at den store,

magistratsstyrede kommune yder arkitekterne større beskyttelse end det ses i de lidt

mindre, udvalgsstyrede kommuner. Det kunne derfor have været af interesse at se en

sammenligning med forholdene i andre byer.

Oversigten over rækken af vigtige arbejder udført af Stadsarkitekten i København for­

tæller utvetydigt, hvor vigtigt det er for et stort bysamfynd at have en instans, der kan

vurdere udfra rene arkitektoniske og kunstneriske synspunkter. En serie hovedværker i

nyere dansk arkitektur og design er udgået fra direktoratets tegnestuer til glæde og gavn

ikke blot for københavnere men for alle, der bruger hovedstaden.

Peter Bondesen

Anders

og

Lars Hegelund: Gammelholm fornyes. Udg. af Sanerings- og Byfornyelses-

selskabet af 1970, Kbh. 1986. 95 s., ill.

STEMNINGEN MINE HERRERI

»Gammelholm fornyes« udarbejdet af arkitekterne Anders og Lars Hegelund, maj 1986,

fremtræder som en smuk lille publikation i et overkommeligt format og med et omfang

begrænset til knapt et hundrede sider. Som udgiver står SBS, Sanerings- og Byfornyelses­

173