HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

A nm eldelser

måde. Der henvises til, at dansk kompagniforskning har forsømt studiet af institutioner

og organisationer som væsentlige forudsætninger for selve kompagnihistorien. Og Feld-

bæk påpeger, at de hyppige fornyelser af oktrojer og ledelsesregler viser, at man løbende

forhandlede og omstrukturerede forholdene omkring kompagnierne ud fra de herskende

økonomiske og politiske magtforhold.

De danske handelskompagnier har også sat sit præg på Københavns historie. En række

af kompagnianlæggene - administration, pakhuse, værfter og havne - kan studeres langs

Københavns havnefront, og mange af kompagniernes ledende skikkelser var også frem

trædende københavnere. Også af den grund at man i kilderne kan finde det direkte

påbudt, at ledelsen

skulle

have bopæl i København. Derfor kan denne bog også benyttes

af bygnings- og personalhistorisk interesserede, som netop vil kunne påskønne de hånd

bogsmæssige kvaliteter ved denne fine udgivelse.

Benny Christensen

Danmarks Kirker, København bd.5, hefte 28-29, hefte30. Frederikskirken. Red. Birgitte

Bøggild Johannsen. Nationalmuseets Forlag 1987.

Danmarks Kirker plejer at blive betragtet som håndbøger, men man kan spørge sig selv,

om betegnelsen ved de udgivne hefter om Frederikskirken ikke er misvisende. Der er i

virkeligheden tale om en tilbundsgående afhandling om de første projekter til en stor

centralkirke i Frederiksstaden til Marmorkirken, som vi kender den i dag. Indholdsmæs

sigt er hefterne delt op i tre hovedafsnit. Dobbeltheftet 28-29 omhandler Frederikskirken

fra 1749-1770 med en redegørelse for de mange projekter fra danske og franske arkitek

ters hænder, påbegyndelsen af den franske arkitekt N.-H. Jardins kirkebygning og bygge

riets endelige standsning i 1771. Det næste afsnit omhandler den periode, 1771-1874,

hvor Frederikskirken henlå som en malerisk ruin og alle de projekter der udkastedes med

hensyn til ruinens anvendelse. Hefte 30 omhandler Ferdinand Meldahls kirkebygning

bygget på initiativ af finansfyrsten C. F. Tietgen.

Det er noget vanskeligt at vurdere hefternes håndbogsmæssige værdi, før det samlede

materialet ikke er specielt velegnet til at fremlægge efter Kirkeværkets sædvanlige

recept: historisk redegørelse, bygningshistorie, bygningsbeskrivelse og en minutiøs gen

nemgang af inventar og gravminder, der normalt i kirkeværkets beskrivelser fylder en

betragtelig del af helheden. Da Jardins kirke aldrig blev fuldført, er der i sagens natur

kun lidt at sige om inventaret. Dobbeltheftet om Jardins Frederikskirke er en historie om

de storslåede planer, der var til en central kirkebygning, der skulle være en nordisk kate

dral til det oldenborgske kongehus’ ære. Og hvilken historie 1Redaktøren Birgitte Bøggild

Johannsen har i samarbejde med Ulla Kjær formået at skrive en meget spændende rede

gørelse for de mange projekter som Nikolaj Eigtved, Lauritz Thura, G. D. Anthon og de

franske arkitekter Ange-Jacques Gabriel og Jardin stod for, men har også, på grundlag af

den omhyggelige arkivgennemgang, formået at få disse højst forskellige temperamenter

til at stå lyslevende for os. Især skismaet mellem den snusfornuftige og måske lidt misun

169