168 / 179
A nm eldelser
nok fandtes der meget smukt og idyllisk, og nok er der begået rædsler mod byen siden,
men der er også hændt noget, man kan være bekendt, både i nybyggeri og retablering af
gamle bygninger.
H. D. Gautier
Københavnernes historie. Fra Absalon til Weidekamp af Helge Paludan, John T. Laurid
sen, Jens Engberg, Knud Knudsen og Jørn Hansen. Hans Reitzels Forlag, 1987. 272 sider,
ill., pris 275,- kr. ib.
Efter Cedergreen Bechs Københavns historie i 6 bind og Bo Bramsens København før og
nu i 11 bind kommer der nu en tredie: Københavnernes historie. Fra Absalon til Weide
kamp, som på 270 sider incl. illustrationer, litteraturliste og person- og stednavneregister
vil fortælle københavnere og andre om deres historie. Selvom forfatterne har gjort sig i
by-historiebranchen tidligere - med Århus Bys Historie - fra vikingetid til nutid (Husets
forlag, 1984) - må man alligevel sige det er modigt gjort. Her skal hele historien skrives
indenfor rammerne af et bind.
Ikke underligt at der har måttet hugges en hæl og klippes en tå her og der for at få
plads til de manges historie. For at få plads til de historier, som efter forfatternes opfat
telse, fylder alt for lidt i de »traditionelle« Københavns-historier. Forfatterne begrunder i
forordet udsendelsen af deres bog med, at den er anderledes end de kendte »københavns-
historier«. Dels fordi den rummer folkets historie - de »undergivne«, svendenes, arbej
dernes og funktionærernes historie. Dels fordi forfatterne i kraft af deres geografiske her
komst - alle fem har eller har haft deres virke på Historisk Institut, Århus Universitet -
stiller andre spørgsmål til byens historie end de indfødte københavnere. I følge forfat
terne kunne de ikke drømme om at spørge, hvorfor København blev og er forblevet rigets
hovedstad. De konstaterer blot at sådan er det - og er stolte deraf.
Endelig er deres Københavnshistorie anderledes, fordi forfatterne ikke har tænkt sig at
dække alle sider af byens historie lige grundigt. De ældste tider - middelalder og 16-
1700-tallet - får meget mindre spalteplads end byens sidste 187 år.
Fremstillingerne af byens og indbyggernes historie er af meget forskellig karakter. Jo
højere vi kommer op i tid, jo mere viden har vi om forhold, der berører de almindelige
menneskers liv, som boliger, arbejdsforhold, kost, familie- og sygdomsforhold f.eks. Især
i det første afsnit om byens ældste tid er der langt imellem at folket - og folkets hverdag -
beskrives.
Men ellers er den brede befolkning med alle de steder, hvor man kunne forvente det,
hvis man blot har fulgt lidt med i den socialhistoriske forskning i de sidste 10-15 år. Lige
fra oprøret på Bremerholmen i Christian den 4’s sidste år (s. 70) til den store udfejelsesfest
og tømrerstrejke i 1772 og 1794 (s. 96 og s. 102), over arbejderbevægelsen med slaget på
fælleden (1872) og stor-lock-outen i 1899 (s. 153-157) til kvinderne, som kom ud på
arbejdsmarkedet i 1950’erne (s. 226). I det er der ikke særlig meget nyt at hente; det nye
ligger i, at disse begivenheder og samfundsmæssige forandringer med betydning for
»almindelige« menneskers hverdag tildeles en plads i byens historie.
166