170 / 179
Anm eldelser
ikke en offentlig betalingsskoleklasse omkring århundredeskiftet. Opstillingen af pigerne
er helt a-typisk fra andre klassebilleder; deres tøj er for fint og bygningen bagved ligner
ikke en kommuneskole. Det er snarere en pigeklasse fra en privatskole på Østerbro.
Uanset kritikken så har vi - københavnere - med »Københavnernes historie« dels fået
en fremstilling, som er utrolig rig på oplysninger om byens historie fra ældste tid til idag
og dels en fremstilling af »Københavnshistorien«, der er utrolig velskrevet.
Begge dele må befordre, at den får en bred læserkreds.
Ning de Coninck-Smith
Danske Handelskompagnier 1616-1843. Oktrojer og interne Ledelsesregler. Udgivet ved
Ole Feldbæk. 1987.
Bogudgivelser om emner inden for merkantilismens og enevældens handels- og koloni
historie er ofte på samme tid udgivelser om Københavns historie. Det gælder også i det
foreliggende tilfælde, hvor de danske handelskompagnier i perioden 1616-1843 er
emnet, idet kun et mindretal af kompagnierne fik hjemsted uden for »Vores Kongelig
Residentz Stad«.
Bogens undertitel: »Oktrojer og interne Ledelsesregler« viser, at der er tale om en ud
givelse af hovedkilder til kompagniernes institutionelle historie. En oktroj kan defineres
som en kongelig udfærdigelse, der i en række paragraffer præsenterer et kompagnis for
pligtelser og begunstigelser. Derfor er det selvsagt af stor interesse for studiet af dansk
kompagnihistorie, at man hurtigt og overskueligt kan sætte sig ind i de overordnede ram
mer for et kompagnis virksomhed. Hidtil har det vel nok kunnet lade sig gøre at finde
frem til oktrojerne. Men kun efter et tidskrævende arbejde, som oftest kun kunne finde
sted på Rigsarkivets læsesal. Denne udgivelse imødekommer derfor et stort behov.
Selve kildeudgivelsen er på mange måder forbilledlig. Kompagniernes oktrojer og
ledelsesregler er gengivet i geografisk orden, således at de asiatiske kompagnier dækkes
først, derefter følger Guinea og Vestindien, de nordatlantiske, og afslutningsvis andre
handelskompagnier. Inden for hvert område er kompagnierne opstillet kronologisk, og
der indledes med en kort introduktion til hvert kompagni, hvortil knytter sig en liste over
central litteratur om kompagniet. Derefter følger de egentlige kildeudgivelser, i princip
pet gengivet, som de er skrevet, men tilføjet meget nyttige, forklarende noter. Dertil
kommer, at kilderne er dækket af to registre, et navne- og stedregister og et sagregister,
og dermed får bogen meget stor anvendelighed som håndbog. I tillæg får læseren
(s. 11-16) en kort, overskuelig introduktion til kompagnierne, og endelig er der en omfat
tende, up-to-date litteraturliste. - Bedre kan det vist ikke gøres!
Oktrojer, defineret som kompagniernes grundlove, og ledelsesregler må henregnes som
normative kilder, hvorom man almindeligvis siger, at de i højere grad er kilder til, hvor
ledes virkeligheden burde være, end til, hvorledes den var. Og udgivelser af normative
kilder - lovsamlinger etc. - mødes ofte med den kritik, at ressourcerne er bedre brugt på
egentlige studier af den fortidige virkelighed.
I sin indledning forsvarer Feldbæk imidlertid denne kildeudgivelse på overbevisende
168