164 / 179
Anm eldelser
og billedtekster, og tekstforfatterne har dernæst haft til opgave at skrive en tekst, der
fulgte billederne og passede til den resterende plads på siderne.
Yderligere adskiller Bramsen og Fogtdal sig fra forgængerne ved det lille »- og aldrig«
i titlen, idet de i betydeligt omfang medtager billeder af bygninger og planer, der aldrig
blev til noget, og dermed også antyder noget om processerne og mulighederne i bybille
dets tilblivelse. Endelig har de valgt kun at beskæftige sig med København ud til vold
kvartererne, hvor forgængerne medtog broerne, de indlemmede distrikter og sågar
Frederiksberg. Den geografiske afgrænsning kan forsvares med, at værket mindre er
byens end bybilledets og de enkelte bygningers historie, men forhåbentlig bliver værket
en sådan succes, at der bliver mulighed for at få de gamle fælleders og landkommuners
forvandling til storby med.
Billederne er som sagt det primære, og det fremhæves i indledningen til værket, at det er
det tættest illustrerede, der er udsendt i Danmark. To trediedele af de i alt ca. 4.600 sider
skal dækkes af 7.000 illustrationer. Det er ganske overdådigt, og selvom valget af billeder
vel af og til kan diskuteres, er de af stor og indlysende værdi og meget fængslende.
Som princip er kun medtaget topografiske billeder, ikke folkelivsbilleder, og interieur-
billeder er kun bragt for offentlige bygninger og museer. Billederne med de tilhørende
billedtekster kan læses som en bog for sig, og det er vel også tilsigtet og en charme ved
værket.
Men vi kommer jo ikke uden om at nævne, at fejlene i billedteksterne er talrige og af
enhver tænkelig art. Mange af billederne er fejldaterede, kildehenvisningerne er ikke
konsekvente, der er byttet om på højre og venstre, Tøjhuset og proviantgården forveksles
(I. 63, 230, 238), Hofteaterets ombygning er i 1842, ikke 1742 (I. 69), billedet nederst 1.99
er vist af ridebanens buegange, ikke slottets port, Theophilus Hansen angives død 1883,
men han døde nu først 1891 osv. I to billedtekster I. 44 og 45 siges Frederik IV ’s ombyg
ning af Københavns slot at have strakt sig over årene 1723-27 og 1724-28, og i teksten
siger Hakon Lund 1721-29; så meget er rigtigt, at byggeriet kom gradvist igang fra 1721.
Fejlene i billedteksterne er specielt talrige i bd. 1, men bd. 2 er godt med. Se f. ex. på side
241, 244, 246, 270, 274. Og billedet II. 203 må vist være blevet spejlvendt.
Man kommer heller ikke uden om, at redaktionen forekommer mangelfuld. Som nævnt
har det været et formål at få tekst og billeder til at følges ad, men i bd. 1 er det kun til dels
lykkedes. Tekst og billedtekst virker ikke sammenarbejdet. Tekstens forsøg på at beskrive
det gamle Københavns slots krinkelkroge og vækst kan nok støttes af billederne, men
egentlig ikke af billedteksten, og tekst og billeder virker disponeret uafhængig af hin
anden. Noget, der ligner modsigelser, opstår også enkelte steder, f. ex. hvor Lund hælder
til den anskuelse, at Håusers 2. udkast til det første Christiansborg ikke er fra hans hånd,
men af en udlænding, antagelig fra Sydtyskland eller Østrig, medens billedteksten har
den teori, at Håuser har lavet det i sydtysk stil, for at det skulle falde i den nye dronnings
smag. Og i behandlingen af de mange projekter til det tredie Christiansborg irriterer det
lidt, at de projekter, som Hakon Lund har fundet det værd at kommentere i teksten ikke
er blandt de afbildede.
I bd. 2 har Steffen Linvald tydeligt bestræbt sig på at følge billederne, men det bety
162