HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række

A. Fræmohs

fø rte Gadenavne medfølge som Bilag til V Del af sin

Københavns Historie. De an fø rte Gadenavne er, som

det strak s vil ses, indsk ræ nket til a t om fatte de i den

kongelige Titel nævnte Fo lkeom raader. Jeg tillader mig

h er at citere af Dr. Lorenzens ovennævnte Afhandling:

»Det Navnesystem, der er fulgt, er meget kuriøst. Man

gør dog vist rettest i ikke at tillægge Navnene symbolsk

Betydning; de er blevet til som G ruppenavne. Først m in

des selve Riget i Rigensgade. Dernæst Kongehuset i Nav

nene Kongens Dam (Dæmning), D ronningens Dam,

Kongens Kanal, D ronningens Kanal, Ny Kongensgade,

Dronningensgade og P rinsensgade. Og fremdeles Kongens

M agtom raade efter R igsvaaben og Titel: D anm ark , Nor

ge, Slesvig, Holsten, D itm arsken, Oldenborg, Delmen-

ho rst og S torm arn, Vender og Gother. F remdeles Rigets

Stænder: Borger, Adel, H errer sam t K lerke og K irke«1).

Altsaa: S tænderne, Kongehuset, de i den kongelige T i

tel nævnte M agtom raader og endelig Riget, om fattende

alt, hvorover Kongens Scepter bød, ogsaa de fjernere og

m ind re betydende Landsdele, der ikke nævntes i den

kongelige Titel; disse er Navnekilderne — men mellem

dem h a r Rygen ingen Plads.

Rvgen havde p a a dette T id spunk t ikke været i D an

m ark s Besiddelse i

Aarhundrede, og ingen dansk

Konge havde siden Valdemar A tterdags Dage gjort Krav

p aa Højhedsret over denne 0 . Den tidligere Lensret over

Rygen er allerede m indet i Benævnelserne Vendersgade

og Venders Torv; men en direkte og yderligere Opnæv-

nelse efter denne tab te Besiddelse vilde baade falde

udenfo r det fulgte Navngivningsprincip og være ganske

særlig besynderlig i 1649, efter at Øen Aaret i Forvejen

b Adelgade, der er (Store) Algade, og Kirkegade, der kaldtes

saaledes, fordi den førte op til St. Annæ Kirke, falder dog vist

udenfor Systemet; til Borgergade svarer som »Stændergader« for

mentlig kun Herregade og Klerkegade.

A. F.