104 / 795
90
A. Fræmohs
O luf Nielsen an fø rer ingensomhelst Begrundelse til
Støtte fo r den af ham ud talte Formodning. At Ordets
g ramm atiske F o rm skulde have vildledt en saa kyndig
Fo rsker som Dr. Oluf Nielsen, k an der selvfølgelig ikke
være Tale om. Af Hensyn til den alm indelige Læser m aa
det dog være tillad t at erind re om, at det endnu i det
17. A arhund rede er alm indeligt at b ruge Genitivformen
Rigens i Stedet fo r Rigets1). Denne sidste Fo rm træffes
vel nu og da, men da som Undtagelsen. Københavns
P rivilegier fra 1659 h a r saaledes et enkelt Sted U d tryk
ket »riigets bedste«, men ellers »riigens raad«, »riigens
stand«, »riigens fornødenhed«, »riigens fisco«. At Reglen
ogsaa gæ lder daglig Tale uden fo r de højtidelige Aktstyk
ker, ses af den uofficielle Benævnelse »Rigens M arskalks
Plads« fo r det saakald te G rønland mellem Nyboder, Vol
den og Kastellet: »Hr. rigens m arsk a lk s plads skal efter
rodem esternis beretning vere dend plads, som kaldes
Grønlannd« (G rundtaksten af 1689, Kbhvns. D iplom a
ta rium III, S. 746). Benævnelsen h id rø rte fra, at Militæ
ret brug te denne P lads som Eksercerplads, men svarede
forøvrigt til »rigens adm irals platz« uden fo r Ø sterpo rt2).
Den Fo rm , Ønavnet Rygen havde ved 1650, hverken
bek ræ fte r eller a fk ræ fter R igtigheden af Oluf Nielsens
Teori. Øens latinske Navn var Rugia (saaledes hos Saxo)
eller Ruyia, i D iplomerne med noget varierende Stave-
m aade: Ruia, Ruye, Rhya og Røia. I Folkesproget var
Navnet oprindelig Rø (saaledes i Kong Valdemars Jorde-
bog 1231), Ræ, Re, Ro m. fl. F o rm e r3). Senere bliver
Navnet til Ryland (1397)4), der bruges i R imkrøniken
*) Jfr. herved Verner Dahlerup: »Det danske Sprogs Historie«,
2. Udg., 1921, S. 68— 69.
2) Kbhvns. Diplom . III, S. 292.
3) Se Gudm. Schütte: »Danske Stednavne fra Arilds Tid«, 1927,
S. 87.
4) Kbhvns. Diplom . II, S. 25.