Rigensgade eller Rygensgade?
95
ved den westfalske F red var kommet i Sveriges Besid
delse.
Havde det været Tanken ogsaa at opnævne Monar
kiets fo rdum s Besiddelser, saa havde m an vel ogsaa paa
Urups P lan kunnet finde en Englandsgade eller en Est-
landsgade; disse Navne vilde paa det T idspunkt i hvert
F ald have været m indre besynderlige, for ikke at sige
m indre udæskende end Rygensgade.
Det kunde maaske endnu anføres, at Oluf Nielsens
Antagelse finder et vist Holdepunkt i Navnet Rigens
gades Udtale, der — ligesom Udtalen af det oprindelige
Een-Stavelsesord Rygen — alm indeligt sker med Stød
tone, hvorimod der jo ikke er Stød i Udtalen af Ordet
Rigens ved Forbindelser som Rigens Raad, Rigens Akt,
Rigens Adm iral o. s. v.
Det Stød, der nu høres, n aa r en Københavner nævner
Rigensgade, h a r im idlertid ikke været hø rt oprindeligt,
men er en senere Tids Pynt, hvortil Paralleller kan fmdes
i moderne københavnsk Udtale af Gadenavne som Blaa-
gaardsgade og Ægirsgade1) .
At m an i Datiden i Almindelighed ikke var i Tvivl om,
at Gaden var opnævnt efter Riget, tu rde til Overflod
frem gaa af den Omstændighed, at Resens Kort fra 1674,
der h a r tysk Tekst, oversætter Navnet til »Reichsgasse«.
1) Jfr. herved J. Ryskov: »Modersmaalet«, 1918, S. 114— 115 og
Otto Jespersen: »Modersmaalets Fonetik«, 2. Udg., 1922, S. 159 flg.




