„Frem p aa det rullende H jul — '
4 3 7
Politiet traf Landet over sine Foranstaltninger mod dem.
Københavns nye Politivedtægt af 22. Juni 1883 henviste
„Kjørsel med Velocipeder og lignende Befordringsmidler“
til Kørebane og Ridesti, paabød „fornøden Forsigtighed“
og forbød Kørsel med Velocipeder samt Fragt- og Ar
bejdsvogne paa Strøget og i forskellige Anlæg.1) Veloci
pederne skulde endvidere „være forsynede med forsvar
lige Bjælder eller Klokker, saa at man i tilbørlig Afstand
kan høre deres Komme“. Uden for København traf man
paa urimeligere Forbud: I Frederiksborg, Sorø og flere
Amter skulde Bicycleryttere holde stille, hvilket praktisk
talt var det samme som at springe af, naar de passeredes
af kørende eller ridende, hvad der nok kunde give nogle
livlige Bicycleture med megen Anledning til at indøve
Op- og Nedspring. Endnu værre var det i Slagelse; der
maatte man overhovedet ikke køre paa Bicycle saa sent
som i 1885. Det samme var forresten Tilfældet i Berlin
i samme Aar. Der maatte man ikke køre paa Bicycle, men
nok paa Tricycle.2)
Nej, det var ikke lutter Spøg at være Bicyclerytter. Til
Gengæld drev man Sporten med Iver og Grundighed og
fandt Hjælp i Haandbøger og instruktive Bladartikler.
Der var ikke det, man ikke kunde læse sig til angaaende
Bicycleridning. Man fik detailleret Besked om, hvordan
man skulde komme op paa Maskinen og ned igen, om
Holdningen, om Kørsel i forskelligt Terræn, om Bicyc-
lens Pasning og Pleje o. s. v. o. s. v. Navnlig med Hensyn
til Op- og Nedspring, der kunde varieres meget, var der
mange gode Raad at faa. En Amerikaner paastod i en
Artikel i „Dansk Cycle-Tidende“ at kunne 25 forskellige
Opspring.3)
1) D. C. T. 1886. Nr. 17. S. 136. — Politivedt. 22.6. 1883.
2) D. C. T. 1885. Nr. 21 og 23. Nr. 8. S. 61. Nr. 14 og 19. Dansk
Sportstidende 1888. Nr. 22. S. 172.
3) D. C. T. 1885. Nr. 1. S. 6.




