87 / 121
Tabel 1.
Staaltype
Indvejning
g
Metafos
forsyre
g
Manganind
hold til Stede
%
Manganind
hold fundet
°/o
Normalstaal
1,0036
2 0
0,62
0,624
—
1 , 0 0 2 2
1 0
0,62
0,622
— + Mn
1 , 0 0 0 0
2 0
2,80
2,78
—
-
1,0040
2 0
2,80
2,82
—
-
1,0050
2 0
3,01
3,00
—
-
1,0058
1 0
2,80
2,77
—
-
1,0045
1 0
2,80
2,78
—
-
1,0070
1 0
2,80
2,74*
—
-
1,0071
15
2,79
2,78
—
-
1,0090
15
2,79
2,75
—
-
1,0052
15
2,80
2,79
Type A
1,0073
1 0
0,16
0,16
—
1,0066
1 0
0,16
0,18
—
-f Mn 1,0041
1 0
2,33
2,27
—
-
0,3083
15
5,47
5,51
—
-
0,3083
15
5,47
5,40
—
-
0,3391
1 0
1,76
1,72
Type B
1,0075
1 0
0,22
0,22
—
1,0060
1 0
0,22
0,22
—
-j- Mn
1,0039
1 0
2,39
2,37
—
-
1, 0 0 1 1
1 0
2,39
2,36
Type C
1,0218
1 0
0,21
0,21
—
+
Mn 0,9764
1 0
0,77
0,75
—
-
1,1334
1 0
1,17
1,13
Type D
0,2052
1 0
9,31
9,27
0,2157
1 0
9,31
9,33
—
0,1520
1 0
9,31
9,27
* Analyseopløsningen kogte 8 Min. længere end foreskrevet.
Ved Analyse af Opløsninger, der ikke indeholder Ferriioner eller
disse i forholdsvis smaa Mængder (10 -150 mg), faas med 10 g
Metafosforsyre praktisk rigtige Resultater. Metoden kan derfor
anvendes til Analyse af Ferromangan (Stofmængde 30-50 mg) og
af Manganhaardtstaal (Stofmængde 150 mg).
Hvad angaar selve den praktiske Titrering af Manganet, skal
følgende bemærkes.
Lige før Titreringen med Oxalsyre sættes til den varme Analyse-
opløsning yderligere 20 ml Svovlsyre ( 1 :1) , da Reaktionen mellem
Oxalationen og Permanganationen gaar glattere ved Forhøjelse af
Brintionkoncentrationen. Der titreres, til Potentialet ikke ændrer
sig for en Draabe Oxalsyre, hvilket normalt finder Sted 1-2 Draa-
ber efter det egentlige Spring. Naar man ikke tager selve Springet
som Indicering af Endepunktet, ligger det i, at Oxalsyrens Iltning
ikke er en reversibel Proces (der bortgaar under Processen CO
2
)
87