Previous Page  17 / 151 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 17 / 151 Next Page
Page Background

BYGNINGSTEKNISKE OG BOLIGMÆSSIGE

FREMSKRIDT

AF PROF ESSOR I VAR BENT SEN

D

ER skal omtales nogle af de bygningstekni­

ske og boligmæssige fremskridt, der har be­

skæftiget „Socialt Boligbyggeri“ . I „Nordhavns-

gaarden“ , der var den første bebyggelse, var der

alt moderne tilbehør: centralvarme, badeværelser

og affaldsskakter, men altanerne var minimale.

Lejlighedstyper har været under stærk udvikling,

dels med de skiftende altaner og karnapper, dels

flere kamre til børnerige familier i henhold til

lovgivning om lejelettelse for børnerige familier.

Ønsket om altaner og karnapper af rigelig stør­

relse er bestandig stigende. I „Haunstrupgaard“ ,

„Kantorparken“ og de under bygning værende

huse paa trekanten mellem Frederiksborgvej, Ta ­

gensvej og Tuborgvej („Bispeparken“ ) afveksler

større og mindre lejligheder, 2 værelser og 2 væ­

relser med 1 eller 2 kamre passet skiftevis ind i

hinanden, saaledes at altaner og karnapper skif­

ter regelmæssigt i facaderne i solsiden. Disse til­

bageliggende beskyttende Altaner har vist sig at

være en form, som folk sætter stor pris paa. Det

er et spørgsmaal, om der er for meget glas i disse

karnapper, de store ruder er faste og vindtætte;

beboerne protesterer imod, at der er for meget

glas, de hævder, at vinduerne giver mere sol og

varme end kulde. De tynde isolerede ydervægge

er forholdsvis billige, der er forsøgt forskellige

konstruktioner. Ydervægge og altanplader hæn­

ger snart paa de udragende bjælkeender eller bæ­

res af piller eller af bærende tværskillerum.

Et andet vigtigt spørgsmaal er de brandfrie

etageadskillelser. Vi har bygget dem baade med

„røssler“ - „sperle“ - og „bauma“ -dæk, der alle

er af hule teglsten og beton, i alle de senere større

bygninger har disse dæk været anvendt. De stø­

bes delvis paa den af civilingeniør Ishøj opfundne

billige fiskeskelsforskalling, der bestaar af vin­

kelformede jernplader, der kan bruges igen uden

at skæres over, idet de dækker over hinanden.

Gulvstrøerne er isolerede fra underlaget for

bankelyde; disse etageadskillelser er langt mere

lydisolerende end de gamle træetageadskillelser,

og de har en stor værdi derved, at de lukker

helt for lodret forplantning af væggetøj, der

(maaske paa grund af centralvarmen) er blevet

en stor plage i København. Dyrene vandrer

tværs igennem de tidligere etageadskillelser med

lerindskud, de pløjede brædders fuger er deres

yndede opholdssted, og enkelte revner, som dy­

rene gaar igennem, forekommer jo altid i pud­

sede lofter. Disse dæk har hidtil kun været ca.

1 kr. dyrere pr. m2 end trædæk. Endnu et spørgs­

maal, som jeg vil omtale, er badeværelser; efter

min mening maa et badeværelse ikke være saa

lille, at der ikke, evtl. ved fremtidig installation,

kan være et kort badekar. Karret er meget værd

til at vaske børn i, sætte tøj i blød i, skylle

o. s. v. Der er en stærk udvikling i benyttelsen

af badekar, og den vil forhaabentlig være sti­

gende.

For affaldsskakter har vi den erfaring, ligesom

svenskerne, at de helst skal ligge fra hovedtrap­

pen, saa beboerne kontrollerer hinandens ind­

pakning af affaldet.

11