ForeningenSocialtBolibyggeri

økonom isk kan konkurrere med kakkelovnshuset og

derved medvirker til, at de store samlede bebyggel

ser blev billigere i udlejning end det lille hus paa et

par opgange.

Stokbebyggelsen i Danmark blev i virkeligheden gen

indført med rækkehusene ved Hulgaardsvej („Bakke

husene“ , Th ork ild Henningsen og Ivar Bentsen).

For rækkehusene var det indlysende, at karré

bebyggelsen var en umulig form, men der gik

mange aar, inden man vovede skridtet til ogsaa at

bygge etagehuse i stokke. I 1928— 31 gennemførte

Københavns almindelige Boligselskab en treetages

stokbebyggelse ved Vibevej, men endnu med stuerne

mod nord og syd til de parallelle veje, og med gaar-

de mellem hveranden stok, altsaa i virkeligheden kun

lange karréer, der var splittet op i begge ender. Den

første virkelige parkbebyggelse, hvor lejlighederne

var orienteret efter solen og ikke efter gaden, og hvor

altanerne (som ogsaa var noget nyt dengang — det

er blot 10 aar siden) vendte ud mod aabne beplan

tede arealer, medens gavlene vendte ud mod gader

ne, var den tidligere omtalte bebyggelse

„D am toften

“ .

Bebyggelsesplanen blev vedtaget i 1930. Fivordan de

nye Idéer laa i tiden kom tydeligt frem, da vi i

1931 skulde udarbejde en plan til Ryparken. De tre

arkitektfirmaer Poul Baumann, Frederik Wagner, Karl

Larsen & Edvard FFeiberg fremkom alle tre hver

for sig med en bebyggelsesplan udformet som stok-

bebyggeise. V or plan var den, der blev vedtaget,

fordi vi havde opløst de lange stokke i kortere

blokke forskudt for hinanden, hvad der gav længere

lysafstand for en del af lejlighederne. I virkelighe

den faar alle lejlighederne paa denne maade stor lys

afstand enten mod øst eller vest paa grund af, at til

kørselsvejene danner en spids vinkel med syd-nord-

retningen.

Tendensen med at gøre stokkene korte og forskudte

fortsatte i den næste bebyggelse Blidah for samme

bygherre (direktør Rasmus Nielsen) i 1932 og 34.

Bebyggelsen skylder sikkert meget af sit idylliske

præg, at den blev bygget i en hundredaarig gammel

have med store træer og gamle buske, men betød et

fremskridt i bebyggelsesmæssig henseende ved, at

blokkene blev gjort dybere. Den store husdybde er

utvivlsomt nødvendig for at opnaa en nogenlunde

økonomisk udnyttelse og kan uden vanskelighed gen

nemføres i de korte blokke, hvor forholdsvis mange

lejligheder er gavllejligheder. I virkeligheden ligger i

bebyggelsen med de korte og dybe blokke, som den

er udformet i Blidah, spiren til den bebyggelsesform,

som man har kaldt

punkthusbebyggelsen,

hvor huse

ne kun har een opgang, men lejligheder til syd, øst

og vest.

Stokbebyggelsens fordele ligger lige i dagen. God

orientering med stuer mod vest og soveværelser og

køkkener mod øst, billig gadeføring med hovedvej

Arkitekter: Ivar Bentsen, Acton Bjørn, U. Berg, Edvard

Heiberg, Karl Larsen, A. Skjøt-P edersen.

Bebyggelsesplan 1932. 3 e t a g e r m e d f l a d t t ag.

F r i a f s t a n d : mi n . 18 m., ma x . 5 5 m. Husdybde

12,5 m med karnap.

U d n y t t e l s e s g r a d : 0,76.

Gentofte kommune havde fastlagt 5 beboelseslag mod

Strandvejen og 2 beboelseslag paa bagarealet. Ved for

handling opnaaede man 3 beboelseslag over hele grunden.

A. Parallelle stokke og B. U-formede karréer.

Ved at dreje den midterste stok i A opnaar man, som vist

i B, større lysafstande, men til gengæld fire hjørner, og

en trediedel af lejlighederne faar soveværelser og køkke

ner mod nord.

„ Parkbebyggelse

“

uden park.

5 e t a g e r . F r i a f s t a n d k u n c a. 25 m.