24 / 151
Forslag til regulering af Skovsboved by.
K ooperative Arkitekter (Vagn Kaastrup). 6 e t a g e r .
U d n y t t e l s e s g r a d 0,87. F r i a f s t a n d m e l l e m
b l o k k e n e 7 0
—
8 0 m.
sigtsarealet dobbelt, baade fra de sydvendte og de
vestvendte Vinduer. Princippet er med en endnu
stærkere udnyttelsesgrad anvendt i forslaget til be
byggelse paa Husarkasernens grund.
Overhovedet tror jeg, at den alt for stive anvendelse
af stokbebyggelsen med parallelle stokke maa undgaas.
I de senere bebyggelser, som f. eks. Socialt Boligbyg
geris planer til Kantorparken og Bispeparken, har
man da ogsaa prøvet at finde en mere tillempet og
elastisk form, som udnytter den specielle grunds ejen
dommeligheder og føjer sig mere efter terrænet.
Parkbebyggelsen vil sikkert være fremtidens byggeri.
Karréerne i deres gamle lukkede form kommer næp
pe igen i boligbyggeriet, men udformningen vil efter
min mening gaa ad to veje.
Enten en stokbebyggelse tillempet efter den spe
cielle grund med vinkelhuse eller huse, der er pla
ceret, saa de frie arealer og store lysafstande ud
nyttes dobbelt ved, at ikke alle huse ligger parallelt.
I dette byggeri kan man tillade sig en noget mindre
husdybde med deraf følgende fordele.
Eller man vil gaa over til „punktbebyggelse“ . Det
vil sige helt fritliggende huse med en enkelt opgang
med lejligheder mod øst, syd og vest. Bebyggelses
formen stammer vistnok fra le Corbusier og er gen
nemført nogle steder i udlandet, blandt andet i
Drancy ved Paris. Et forslag til bebyggelse paa
Bellahøj af arkitekterne Magnus Stephensen & Knud
Thorball er vistnok det første eksempel herhjemme.
Ved en lavere bebyggelse vil man kunne bevare no
get af det, som er villakvarterets charme, det frit
liggende hus i haven. I Blidah er der en tilnærmelse
til det. V ed en høj bebyggelse bliver husene nær
mest som enkelte taarne med udsigt til alle sider, og
paa grund af den store højde vil man da kunne til
lade sig stor afstand mellem „taarnene“ og derved
bevare landskabets naturlige karakter.
Om bebyggelsen skal være høj eller lav kan disku
teres og vil blive diskuteret. Sandsynligvis vil der
blive bygget baade skyskrabere og rækkehuse. Ræk
kehusene har sin fordel for familier med mange børn,
og det er derfor ganske logisk, at man har udnyttet
loven om tilskud til børnerige familier til at bygge
rækkehuse. Men ogsaa rækkehuskvarteret vil gen-
nemgaa en videre udvikling, derom er der ikke tvivl.
De samlede rækkehusbebyggelser til mindre bem id
lede fordrer, at det enkelte hus ikke sælges, men ud
lejes. Utvivlsomt et socialt fremskridt, som tillader
mange, som ellers ikke vilde have raad til det, at
faa en stump have ved huset. De fælles anlæg, lege
pladser og fælles parkanlæg er et betydeligt frem
skridt fra de gamle kvarterer, hvor børnene var
henvist til at lege paa vejene (i haven maatte de
ikke komme for forældrene), og de fælles varme-,
kloak-, gas- og vandstik og hovedledninger, og fælles
vaskerum betyder en besparelse.
Men et tag og en
kælder til hver lejlighed, som man har det i række-
Forslag til rækkehuse paa en grund ved Jægersborgalle.
K ooperative Arkitekter.
H vert hus har kun en lille privat have, men mellem
husene ligger overalt et udstrakt parkareal.
Skematisk sammenligning mellem høj og lav bebyggelse
med samme udnyttelsesgrad (0,5). Indfaldsvinklen for sol
paa stueetagens vinduer falder fra 11,3° ved 1 etage til
8,74° ved 7 etager. Afstanden stiger tilsvarende fra 10 m
til 130 m mellem husene.