Punktbebyggelse
vende to af blokkene, saa de faar facader mod syd
og nord i stedet for øst og vest, opnaar betydelig
større lysafstande.
Stokbebyggelsen er da ogsaa ofte i den senere tid
ført ud i sin egen karrikatur med lange tætliggende
stokke med kort afstand mellem husene. Ikke desto
mindre ynder man at kalde denne bebyggelsesform
for „parkbebyggelse“ , skønt der sjældent er eet eneste
træ paa grunden. Ved vest-øst vendte facader vil jeg
mene, at en afstand af 3 gange højden til gesims
burde være minimum under vore breddegrader. —
Man har da ogsaa i de sidste aar prøvet paa at finde
en form , som forener randbebyggelsens store lysaf
stande med den frie og aabne karakter i stokbebyg
gelsen, og man er derved i de senere bebyggelser
kommet ind paa enten at vende nogle af blokkene
langs nordskellet, saa de faar stuer mod syd (i ste
det for mod vest), eller at bygge blokkene i vinkel
form med facade mod syd og vest. Den sidste form
giver et hjørne at klare (hjørnerne giver altid daar-
ligere lejligheder), men giver paa den anden side
noget læ, hvad der i vort blæsende klima kan være
af betydning.
Den første konsekvente plan med vinkelhuse er vist
nok den, som
K ooperative A rkitekter
(arkitekt Vagn
Kaastrup) udarbejdede til arealet mellem Tagensvej
og Frederiksborgvej. Planen blev accepteret af K ø
benhavns kommune og er blevet bebygget, dels af
A/S Tagensbo, dels af Arbejdernes kooperative Byg
geforening og dels af Arbejdernes Andelsboligfor
ening. V ed vinkelhusene udnytter man ligesom ud-
Konkurrenceforslag til bebyggelse af S k o d s b o r g .
A rkitekt Edvard Heiberg.
U d n y t t e l s e s g r a d 0,5. M i n d s t e a f s t a n d m e l
l e m b l o k k e n e : 10 0 m. 2 0 e t a g e r , 600 lejligheder.
I forslaget er Strandvejen lagt op langs skrænten vest for
husene, og hele skraaningen og sletten ned til vandet er
tænkt udlagt til park, sportspladser og badestrand. Udsigt
over til Sverrig og milevidt ind i landet.
Overskudet fra bebyggelsen vilde muliggøre expropriation
med fuld udbetaling af alle villaerne paa skrænten og
sletten i løbet af 10 aar.
Modelfoto af bebyggelsesplan til B e l l a h øj , Køben
havns III grundkreds. Arkitekterne Magnus Stephensen
og Knud Thorball 1934.
5 e t a g e r . U d n y t t e l s e s g r a d ca. 0.57.
Hver blok har kun een opgang med 4 lejligheder i hver
etage. Opholdsstuer vender mod øst, syd og vest, men de
øst- og vestvendte opholdsstuer er trukket frem for fa
caden, saa de ogsaa faar et vindue mod syd.
Planen giver god koncentration af nyttearealet og af alle
ledninger. Husene er placeret, saa der fra alle opholds
stuer er vid udsigt.
Ci t é de la Muette.
Taarnbebyggelse i forstaden Drancy ved Paris. 15 etager.
Bygningerne er opført af et staalskelet beklædt med stan
dardiserede plader.