![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0017.jpg)
A f den største vigtighed er ogsaa beliggenheds
planer for bebyggelserne; den frie udsigt spiller
større og større rolle for beboerne. „Haunstrup-
gaard“ , der er en kambebyggelse lukket mod
nord og aaben mod syd og dog ret tæt bebygget,
er et eksempel herpaa. Længere ude i byens ud
kant har man bestræbt sig for den saakaldte
parkbebyggelse med fritliggende blokke og store
beplantede mellemrum, eller huse beliggende vin
kelret paa hinanden, saaledes at udsigtsarealet
udnyttes 2 gange; altsaa saa store samlede frie
arealer som muligt.
I provinsbyerne har „Socialt Boligbyggeri“ søgt
at frugtbargøre erfaringerne fra København og
har saaledes ogsaa bygget en del rækkehuse.
Rækkehuse til udlejning har saaledes vist sig at
slaa godt an; rækkehuse er langt billigere at
bygge end fritliggende huse, idet 2 ydervægge
erstattes af eet tværskillerum og vandanlægget
med de gennemgaaende ledninger bliver kortere;
de er tillige langt billigere i drift, idet det ene
hus varmeisoleres af de 2 nabohuse. I „Brøns-
parken“ og „Kantorparken“ har man søgt at gøre
haverne minimale, men lagt et areal ud som
fælles have.
IVAR BENTSEN.
12