19 / 151
BOL I GKVART ERET OG B Y P L A N E N
10 A A R S U D V I K L I N G
AF ARKITEKT EDVARD HEIBERG
Børnene leger paa græsplanerne i Ryparken.
D a m t o f t e n . (Damparken, Damhaven, Damlunden)
1 : 5000 Rødovre kommune.
A rkitekter: Edvard Heiberg og Karl Larsen.
Bebyggelsesplan 1930. 3 e t a g e r m e d f l a d t t ag.
Fri afstand mellem blokkene: 3 8 m.
U d n y t t e l s e s g r a d : 0,6 6.
T o r n o w
—
Siedlung. Frankfurt aj Main.
M odelfoto ca. 1 : 5000.
Arkitekter: E. May, H. Boehm og W . Schwagenscheidt.
Bebyggelsesplan 1930. 4 etager med fladt tag.
Medens lejlighedstyperne i de sidste 10 aar ikke har
udviklet sig meget, bortset fra de allersidste aars
forsøg med lejligheder til børnerige familier, saa har
boligkvarterets ydre udformning gennemgaaet en ud
vikling, som man vist godt kan betegne som gennem
gribende.
For 10 aar siden var den sædvanlige form paa bolig
kvarteret den firkantede karré med facader til alle
fire verdenshjørner. Altaner var selv i bedre lejlig
heder en sjælden luksus, blandt arkitekter nærmest
et uartigt ord. Alle opholdsstuer vendte mod gaden,
uanset verdenshjørne. Ud til en betonbelagt gaard
med tørrestativer og bankepladser, gaardretirader og
skraldespande vendte soveværelser og køkkener. Naar
man fra disse ældre kvarterer kommer ud til en af
de moderne parkbebyggelser som f. eks. Ryparken,
er udviklingen slaaende. Blokkenes orientering med
stuer mod vest virker overbevisende en sommerefter
middag, naar altanerne med de brogede markiser i
vestsolen er tæt besat af beboere, der er vendt hjem
fra deres arbejde og nyder siestaen med radioen paa
fuldt drøn og kaffekanden paa bordet, medens un
gerne tumler sig paa grønsværet under piletræerne i
de brede grønne bælter mellem husene.
At man her staar overfor et kulturelt fremskridt,
gennemført i den korte tid af blot 10 aar, men af
større betydning, end hvad der ellers er sket paa
boligomraadet i de sidste par hundrede aar, vil vel
nok kunne indrømmes endog af den sureste bag
stræver.
Det er klart, at denne udvikling ikke skyldes en en
kelt arkitekt eller en særlig fremsynet bygherre alene.
Udviklingen laa i tiden. Det er interessant at sam
menligne f. eks. den første parkbebyggelse i Køben
havn:
Dam toften
ved
Roskildevej,
som blev paabe
gyndt i foraaret 1931, med den her gengivne bebyg
gelse fra Frankfurt am Main, bygget omtrent sam
tidig og i virkeligheden en ganske parallel løsning.
Det teoretiske gennembrud, som bogstavelig talt slog
hul paa karréen, skete vel nok ved den internatio
nale kongres „Für neues Bauen“ i Brüssel november
1930, som tog bebyggelsesplanen op til rationel be
handling, og gik parallelt med den almindelige ten
dens til en mere hensigtspræget arkitektur. Her i
Danmark var det klassicistiske intermezzo ved at
13