20 / 151
Soibestraallng ved bebyggelse parallel med Lyngbyvej.
--------
---------¡— f'
9,oo
;9,00
////*
Undersøgelse af belysningsforholdene ved en stokbebyg
gelse i R y p a r k e n .
Der er vist to yderligheder, 1 med 40 m fri afstand mellem
husene, og II med
27
m mellem stokkene.
Den lodrette skravering angiver det tidsrum, hvor nabo
huset vil kaste skygge paa vinduerne i
Stueetagen. Lignende undersøgelser blev
foretaget med et alternativ, der
vendte stokkene vinkelret paa
Ole Nielsens Vej. Under
søgelsen viste, at med fladt
tag vilde der hver dag
være lysfra
3/-J
til l
1/ 2
time længere ( end
med højt tag) paa
stueetagens
vinduer.
R y parken 1:5000. Københavns I V grund
kreds. Bygherre: A S Ryparken og Socialt
Boligbyggeri. Arkitekter: Poul Baumann, Ed
vard Heiberg og Karl Larsen, Fr. Wagner.
Bebyggelsesplan 1931:
3
etager med h øjt
tag.
Fri afstand min. 26, 5 m., max. 64.
U d n y ttelsesg ra d : 0, 61.
ebbe ud, maaske ikke mindst takket være „Kritisk
R ev y “ s kritik. Opfattelsen af huset som facade a f
løstes af en stærkere fornemmelse af huset som
„klum p“ videre til huset som genstand, som kon
struktion.
Facadehuset
med den overvejende interesse
for de rumlige virkninger havde sat sig sin pragt-
fuldeste blomst i Politigaarden, som i virkeligheden
er
karréen
forfinet og kultiveret indtil det umenne
skelige i planens udformning med de mange skæve
og forvredne hjørner, der skulde form idle overgan
gen til den cirkelrunde gaards facade.
Udviklingen skyldes heller ikke lovgivningen, der
som bekendt næsten altid kommer haltende bagefter.
Den nye byggelovs bestemmelser om lysafstand og
byggehøjder, der ikke længere, som tidligere, blot er
dikteret af
gadens
bredde, er saaledes ganske sikkert
direkte et resultat af, at de nye boligkvarterer ikke
længere er randbebyggelse mod omliggende gader,
men bestaar af enkelte fritliggende huse. T il gen
gæld maa det indrømmes, at Københavns kommune,
dels gennem byplanafdelingen, dels gennem magi
stratens anden afdeling ved salg af egne grunde, har
haft en betydelig indflydelse paa den lavere bebyg
gelsesgrad i de nye kvarterer.
Men den dybereliggende aarsag til udviklingen ligger
her som andre steder i den økonomiske udvikling.
Tidligere var det almindeligt, at en bygherre bygge
de et par opgange i en karré i det net af gader, som
var fastlagt fra stadsingeniørens kontor. Den stigen
de koncentration af kapitalen og bankernes beher
skelse af alle industrigrene (ogsaa byggevirksomhe
den) og paa den anden side de kooperative og sociale
boligselskab i voksende størrelse medførte, at en
enkelt bygherre kunde overkomme at bebygge større
arealer med mange hundrede lejligheder paa een
gang, eller i hvert fald efter en fastlagt plan, i flere
byggeafsnit. Dette gav naturligvis mulighed for en
friere udformning uden hensyn til de eksisterende
gader og veje. Befolkningens stigende krav til lys og
luft og en vis mellemklasses økonom isk øgede beta
lingsevne gav samtidig stødet til en bedre, friere,
mere bekvem udformning af huset. Det er ikke uden
interesse at konstatere, at netop i H olland, hvor de
imperiale indtægter tillod ogsaa de øvre lag af ar
bejderklassen at have nogenlunde god levestandard,
blev de nye bebyggelser først udviklet, ogsaa som ar
bejderboliger.
Den tekniske udvikling af centralvarmeanlæg og ma-
skinvaskerier med centrifuger og tørreapparater betød
ogsaa en lettelse for den kommende parkbebyggelse.
Der blev f. eks. bedre plads i kælderen, saa man
kunde placere meget af det rod, som ellers havde
skæmmet gaardinteriørerne, i særlige cyklekældere,
skarnkasserum og kæ lder-„gaard“ w.
c.er. Produktio
nen af varme i store centrale varmeanlæg fælles for
hele anlægget har igen medført, at centralvarmen
paa østfacaden
naar de
vinduer
skygger
Jan.Febr.Marts Apr.Maj Juni Juli Aug.Sep.Okt. Hov.Dec.
14