Previous Page  22 / 151 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 22 / 151 Next Page
Page Background

Vinkelbebyggelse

B eu ah ejvq s

i Tunnel

M odelfoto af bebyggelsesplan til B e 11 a h ø j. Køben­

havns III grundkreds. Kooperative Arkitekter 1934.

7 e t a g e r . F r i a f s t a n d m e l l e m h u s e n e : 80 m.

U d n y t t e l s e s g r a d : 0,76

.

Halvdelen af længerne har facader mod øst og vest.

Fra stuerne mod vest er der udsigt ud over landet helt til

Roskilde. Den anden halvdel har facader mod syd og

nord. Fra stuerne mod syd er der udsigt over byen og

havnen. Placeringen med stokkene vinkelret paa hinanden

gør, at a l l e lejligheder faar fri udsigt mod syd eller

vest.

Forslag til bebyggelse af arealet mellem T a g e n s v e j

o g F r e d e r i k s b o r g v e j 1 :5000. Københavns III

grundkreds.

Kooperative Arkitekter (Vagn Kaastrup) 1934.

10.5 m husdybde. 5 e t a g e r .

U d n y t t e l s e s g r a d : 0,8 (udsigtsarealet i midten med­

regnet.

vinkelret eller skraat for blokkene og kun smalle

adgangsstier til det enkelte hus, som kan placeres i

grønne arealer med plæner eller buskads.

Adgangsvejene er f. eks. i Ryparken udført som

smalle betonveje kun 4,5 meter brede og i n ivo med

græsset omkring. I Kantorparken er adgangsvejene

belagt med klinker i grus og er ikke beregnet til at

køre paa. Det er vigtigt, at disse adgangsveje faar

den mindst mulige gennemgaaende trafik, og at de

ikke gøres for brede, da de brede veje slaar de sam­

lede grønne arealer istykker. Brandvæsenets krav om

at kunne køre til begge sider af huset i entrappe

huse, og stadsingeniørens krav til vejenes befæstigelse,

som synes mig overdrevne, hvor det drejer sig om

rene adgangsveje, volder mange vanskeligheder i

parkbebyggelsen.

Da det ofte er af betydning, at det enkelte hus skal

kunne udmatrikuleres, vilde det utvivlsomt være et

fremskridt, om man kunde tillade en udstykning til

„udlagte“ , men ikke anlagte vejarealer. Bestemmel­

serne i den nye byggelovs § 15 giver maaske en ventil

i retning af dispensationer i den retning.

Men har stokbebyggelsen da ikke ogsaa bagdele?

Jo, ganske sikkert. I almindelighed giver stokbe­

byggelsen i sig selv ikke nogen særlig økonomisk

udnyttelse af grunden. Den mest

økonom iske

udnyt­

telse af grunden er utvivlsomt en randbebyggelse. Det

giver de korteste stik og ledninger og de længste lys­

afstande, men ganske vist ikke altid i den rigtige ret­

ning. Paa tegningen er vist, hvordan man, ved at

Forslag til bebyggelse af H u s a r k a s e r n e n s g r u n d

ved Fælledparken. Københavns II grundkreds.

Kooperative Arkitekter (Edvard Heiberg) 1936.

6 etager.

F r i a f s t a n d m e l l e m s t o k k e n e : 8 4 m.

Husdybde 13 m.

U d n y t t e l s e s g r a d : 1,57.

1 midten af arealet er placeret en børnehave i 1 etage.

Fotografiet af modellen er taget fra Fælledparken, d. v. s.

fra sydvest. Fløjen øverst tilhøjre ligger langs Østerbro­

gade med butiker. Alle opholdsstuer vender mod syd eller

vest.

16