105 / 131
med stilløse Taarne og Spir paa Hjørnerne af Go-
thersgade, Frederiksborggade og Vendersgade, over
til Elendighedens Boliger paa Nørrebro, og der er
jo et gammelt Ord, som siger, at man skal stikke
Fingeren i Jorden og lugte, hvor man er.
Tager man imidlertid gamle Billeder i sin Haand
og ser de gamle og hyggelige Forbindelsesled mellem Byen og Nørrebro, føler man en saa inderlig
101
Nørrebro set fra Ægteskabsstien. (Overlæge Halks Samling.)
Væmmelse over dette moderne Stykke Stuk, der har
misbrugt alle de rige Lejligheder, Søernes medfødte
Skønhed gav det, til at holde Stil og Landskab rent.
Ja, man ler højt, naar man i
Traps
»Danmark«,
der i denne Henseende i mange Maader fungerer
som en Baedeker, læser, at Vejen fra København
til Nørrebro fortsættes »over det af store palæagtige
Bygninger omgivne Søtorv«.
Hvis vi skal se Palæer i København, kan de ikke
søges paa Søtorvet, men paa Amalienborg og ude
paa Christianshavn. Den Gang kunde man bygge
rj
$