82 / 131
78
Men de danske Jøder var ret respekterede, fordi de
var flittige, driftige og nøjsomme.
Holberg
giver
dem da ogsaa et ganske godt Vidnesbyrd, naar han
siger: »Hvad sig anbelanger de Jøder, der have faaet
Tilladelse til at bo paa visse Steder udi Kongens
Riger og Lande, da mærker man hos dem, at de er
skikkeligere end de fleste Jøder paa andre Steder,
hvortil Aarsagen synes at være denne, at de ikke
blive saa meget bespottede og forfulgte som udi de
fleste andre Lande. Ihvorvel de ere her fast alle
fattige og af ringe Formue, saa ere de dog lige saa
meget agtede af andre Folk som de rige og for-
muende Jøder udi Holland og Engelland.« Alligevel
driver
Holberg
jo dog selv i sine Komedier tem
melig hyppigt ret grov Spot med Jøderne, og et
Skældsord som »Jødesmaus« falder ham ganske let
paa Tungen. Hvorfra dette Udtryk stammer, er der
for Resten nogen Tvivl om; men al Sandsynlighed
taler for, at det skyldes Jøderne selv, idet der paa
Jøde-Tysk eksisterer et Udtryk, der hedder schmau-
szen eller schmoosen, der skal betyde noget lignende
som at sjakre, at snakke for sine Varer for derved
at opnaa en højere Pris, end de er værd.
Gennemgaaende maa man dog sige, at Jøderne
betragtedes som en Slags Pariakaste, og mange af
dem var der til at begynde med heller ikke. I 1726
angives det, at der i hele Byen kun var 65 Jøde
familier med i alt 350 Personer. Og de allerfleste
af dem boede i Læderstræde, hvorfor det var en
lige saa yndet Fornøjelse at raabe Skældsordet »Læ
derstræde« efter dem som Jødesmavs. Gik en Jøde
over til Kristendommen, glemte man hurtig hans
Nationalitet, og han kunde let vinde Anseelse. Der
imod vakte det Raseri, naar en Kristen, hvad af og
til skete, gik over til Jødedommen. Et saadant T il
fælde holdt Jøderne selv paa det omhyggeligste
skjult, og det var da ogsaa nær kommet til en hel