KnudBokkenheuserNørrebro

Oprindelig maatte Jøderne kun holde Gudstjene

ste i deres private Huse; men i Frederik den Femtes

Tid fik de Lov til at holde en Art Synagoge i et

gammelt Hus i Læderstræde, imellem Nissegangen

og Naboløs; men da de anmodede om at faa Lov

til at rive Huset ned og bygge en stateligere Syna

goge paa dets Grund, fik de Afslag, skønt

Thurah

anbefalede det, da det vilde blive Gaden til Zirat;

man frygtede, at dette skulde give Anledning til

Spektakler. Først i 1766 fik Jøderne Lov at bygge

deres Kirke i Læderstræde; det blev en smuk og

stærk Bygning; men de portugisiske Jøder vilde ikke

søge den; de følte sig fornemmere end de tyske, for

hvis Penge Synagogen var bygget; de samledes der

for paa forskellige Steder i Byen, f. Eks. i Snare

gade, Store Færgestræde og Kongensgade paa Chri

stianshavn.

I .1784 var Jødefamiliernes Antal steget til 250,

hvoraf de 70 var fattige. Mærkeligt nok var Jøderne

i disse Aar selv de ivrigste for at hindre Indvan

dring; det ser underligt ud, at deres Menigheds Æld

ste ansøgte om, at omløbende Jøder, der var til stor

Gêne for Nationen, maatte hensættes i Rasp- eller

Børnehuset. Det vilde Regeringen dog ikke gaa ind

paa; den var altsaa mere human end Jøderne selv.

Alligevel var en stor Del hæderlige Erhverv luk

kede for Jøderne; men de udnyttede dog den store

Handelsperiode under den nordamerikanske Krig

særdeles godt, saa at f. Eks. den indbringende Bod-

merihandel næsten helt kom paa jødiske Hænder;

der fremstod ogsaa da ansete jødiske Veksel- og

Handelshuse; de ostindiske og kinesiske Varer, der

kom hjem med Østasiatisk Kompagnis Skibe, kom

meget hyppig paa deres Haand; men hvad der ska

dede dem væsentligt, var deres indbyrdes Splidag

tighed, der tit satte Regeringen graa Haar i Hovedet.

Dette forhindrede dog ikke, at et kongeligt Reskript