84 / 131
80
bosætte sig her. Derimod holdt man skarpt paa, at
der krævedes kongeligt Lejdebrev for at faa Lov at
komme herind; og hvis det opdagedes, at en Jøde
havde smuglet sig ind, straffedes han med 1000 Rdl.
i Bøde eller med Arbejde i Kastellet paa Livstid,
og enhver, der husede en saadan Person, behand
ledes som den, der havde huset en fredløs. Og dog
hax.deKongen stadig en vis Medfølelse overfor disse
»arme Mennesker, som var ilde farne, de hades
over alt, og den borgerlige Næring er dem udi den
største Del af Evropa betagen«.
Der var ogsaa paa denne Tid nogle Jøder, der
vandt virkelig Anseelse; det var, fordi de var dyg
tige Læger; der nævnes i Særdeleshed to, der prak
tiserede her i Byen til megen Velsignelse; det var
Simon Scdomon Polack
og
Theophilus de Meza.
Det
vakte dog almindelig Opmærksomhed og ikke saa
ringe Forargelse i 1770’erne, at den liberalt tæn
kende »Drejers Klub« optog
de Meza
som Medlem,
ja endog tillod ham at traktere med den store Bolle
ved Festerne. Man vilde ikke optage Jøder i Lau-
gene; kun een,
Henrik Goldschmidt,
opnaaede at
blive optaget i det hæderlige Brændevinsbrænder-
laug. Det skete kun, fordi han havde brændt Bræn
devin, allerede før Lauget blev oprettet, og »med
temmelig Bekostning havde sat sig i Stand«. Hans
Efterfølger,
Nathan Valentin,
fik Afslag, da han
søgte Optagelse. Det hed sig altid, at Jøderne strej
fede Landet rundt for at bedrage Folk, og det var
ikke noget sjældent Syn at se en Jøde i Gabestok
ken, fordi han var beskyldt for noget sligt, selv om
hans Brøde ikke var bevist. Det kom endda saa
vidt, at det blev foreslaaet i Kommercekollegiet, at
enhver Jøde, der gav sig af med Handel, det være
sig Mand eller Kvinde, for at skelnes fra ærligt Kri
stenfolk skulde bære et mørkerødt Ærme. Dette
blev dog heldigvis heller ikke til noget.