KnudBokkenheuserNørrebro_1917

83 / 131

79
Jødeforfølgelse, da det i 1729 efter Prokurator Jens
Gedeloches Død oplystes, at han var gaaet over til
Jødedommen.
Kongen selv blev rasende og befalede, at enten
Jøderne selv eller med Assistance af en saa foragtet
Person som Natmanden skulde optage Liget af As­
sistens Kirkegaard, hvor det ikke fandtes værdigttil at hvile, og føre det over til Jødekirkegaarden,
og der blev anlagt Sag mod Jøden Henrik Israel ,
der mentes at have forført den afdøde til dette for­
færdelige Skridt. Og Politimester Hans Himmerich,
der var kendt som Jødehader, nedsatte et Kommis­
sorium, der var saa »ampie forfattet«, at han kunde
examinere alle Jødernes Sager baade med Hensyn
til deres Religion, Mandtal og Forhold til deres
kristne Tjenestefolk. Til Kongens Ære skal det dog
siges, at dette blev ham for meget af det gode; i sin
Vrede over Himmerichs Haardhed befalede han, at
den stakkels og vistnok ogsaa ganske uskyldige Is­
rael straks skulde løslades af Arresten, hvor man
nok ogsaa havde faret ilde imod ham, og mod en
Afgift til Fattigvæsenet fik Jøderne, der ikke var
særlig glade over at have faaet en uægte Jøde gravet
ned i den efter deres Ritualer indviede Jord, Lov til
atter at grave Prokuratoren op og begrave ham i
uindviet Jord et Sted udenfor deres Kirkegaard.I 1760 var Jødernes Antal steget til 137 Familier
med 650 Medlemmer; men de var ikke steget i Be­
folkningens Agtelse. Magistraten klagede over, at
der var for mange af dem, og at de var Staden til
Last, og man bestemte sig til at tage skarpere For­
holdsregler for at hindre deres yderligere Indvan­
dring i Byen. Det forlangtes, at enhver Jøde, der
vilde bosætte sig i København, skulde indrette sig
et Manufaktur eller bygge sig et nyt Hus; men dette
blev ikke overholdt, og man nøjedes med at tage en
Afgift af 100 Rdl. af hver fremmed Jøde, der vilde