skriftet i det gamle Bibliothek („Ex Manuscripto Membraneo
in folio Bibliothecæ publicæ Academiæ Hafniensis, Caps. Ori-
ginis, Ord. 3.“1), og denne Afskrift stemmer i et og alt med det
nn på det kgl. Bibliothek opbevarede Håndskrift. Som noget
særlig slående skal jeg anføre, at der i Afskriften henimod Slut
ningen angives at have været et større Hul i Originalen3, og
dette Hul gjenfmdes virkelig fuldstændig på samme Måde i
Håndskriftet i det kgl. Bibliothek. Texten bryder både i Af
skriften og i Pergamentshåndskriftet af midt i et Ord i Kapitel
40 saledes: „tnbutumpro suis propriis edibus iuxta beneplacitum
exac[toris]“ . . . og begynder i Kap. 41 med: „Comes vero Hen-
ricus“. Man ser endog tydeligt, hvorledes den Omstændighed,
at Ordene „beneplacitum exac . . .“ i Pergamentshåndskriftet
stå nederst i et Hjørne af det pågjældende Blad som„Kustode“
for den følgende Side har givet Anledning til, at disseOrd ikke
strax ere bievne medtagne i Afskriften, men først bagefter til
føjede3.
65
Denne dets Plads i Bibliotheket angives også i Th. Bartholin’s Antiquit.
Danic. de causis contemptæ a Danis mortis, p. 664, samt i Ny kel Saml Nr
761, Fol.
*
'
2 Jvfr. Lappenberg’s Udgave af „Presbyter Bremensis“ i Quellensamm-
lung der Sclil. Holst. Lauenb. Gesellscli. f. vaterl. Geschichte I, 131, samt hans
Bemærkninger i Arckiv d. Gesellsch. f. åltere deutsche Gescb. VI, 900. Per
gamentshåndskriftet på det kgl. Bibliothek ligger til Grund for Lappenberg’s
Udgave. Derimod synes Lappenberg ikke at have kjendt Afskriften i Bar-
tholiniana, med mindre den er det „Arna-Magnæanske“ Håndskrift, som om talesi
Archiv d. Gesellsch. f. ålt. d. Gesch. a. St. Hans Beskrivelse af Pergaments-
håndskriftet (i Quellensammlung e tc .) er også på flere Punkter temmelig mis
visende (bl. a. siger han S. XXI, at det indeholder 90 Blade i Stedet for 45).
Hvad angår Hullet i Pergamentshåndskriftet, må det vel efter de tyske Textcr
antages, at der kun mangler et Blad. Men det ser i Virkeligheden ud i Hånd
skriftet, som om der var faldet et helt Læg ud, og da de foregående 4 Læg i
Håndskriftet have eller have haft 10 Blade hver, medens det følgende og sidste
Læg har 6 Blade, er den Bemærkning meget forklarlig, som Arne Magnussen
har gjort i Afskriften i Bartlioliniana: „desiderantur ad minimum 8 F olia.“
2Man undrer sig et Øjeblik, når det i J. Moller’s Diatriba hist.-critica
de Ilelmoldo (Lubecæ, 1702, Bl. e v.) siges om etHåndskrift af „Presbyter Bremensis“
i Universitetsbibliotheket, at det „inejus [o: Bibliothekets] membranis ipsi Chro-
5