70 / 187
I det ovenfor citerede Brev fra Andreas Hojer ytres der
Formodning om, at Arne Magnnssen kunde liave reddet „et Par“
af Universitetsbibliothekets Håndskrifter. Et sådant — Arn.
Magn. Nr. 399, 4to — bar jeg allerede nævnet, men det er
langtfra det eneste. Som bekjendt frelstes mange afArne Mag-
nussensegneHåndskrifter under Branden. Skjønt ogsåenBel gik
tabt, lader alt formode, at i hvert Eald af deældre ogvigtigere
Håndskrifter er ikke så overdreven meget gået til Grunde ved
hin Lejlighed1, som da også Arne Magnussen havde nogen Tid
til at skaffe sine Sager bort og derfor må antages, trods For
virringen, først at have sørget for at bringe de værdifuldeste
Stykker i Behold. Men på den anden Side kan der næppe
være mindste Tvivl om, at der mellem de hos Arne Magnussen
beroendeHåndskrifter fandtesenDel afUniversitetsbibliotekets.
Den, som ved, med hvilken Lidenskab Arne Magnussen altid
stræbte at drage Håndskrifter til sig, ikke blot for at komme
til at eje dem, men også for at benytte og afskrive dem, som
nico Slavorum Helmoldino subjungitur“; tbi det Pergamentsbåndskrift, vi nu
kjende af Krøniken, har bevaret den gamle Indbinding og kan umulig nogen
sinde have været sammen med et så stort Værk som Helmold’s Slaverkrønike.
D et er dog ikke blot muligt, men vist, at Universitetsbibliotheket ejede mere
end ét Håndskrift af „Presbyter Bremensis". Et andet sådant fandtes f. Ex. i
Capsa Am b r o s ii P. 1 Ord. 4., Nr. 8 (se Håndskriftfortegnelsen fra 1662), og netop
dette sidste betegnes i nogle Optegnelser af Peder Syv (Rostgård’s Saml. Nr.
21, 4to) som knyttet til et Håndskrift af Helmold („Helmoldi Chron. cum Pres-
byteri ejusdem continuatione“), hvorved det dog rigtignok bliver påfaldende, at
efter som Håndskriftet betegnes i Håndskriftfortegnelsen fra 1662, må man
antage, at det har b e g y n d t med „Presbyter Bremensis“. Måske har både
Peder Syv og J. Moller (hvilken sidste vel havde sin Underretning på anden
Hånd) ladet sig forlede af Udtrykkene i Begyndelsen af Kap. 15 i „Presbyter
Bremensis“ til at tro, at de første 14 Kapitler vare af Helmold.
1 Om det Tab, han led ved denne Lejlighed, udtaler han sig selv i et
Brev af 18. Juni 1729 (Baden’s Kbhvns. Universitets-Journal 1796, S. 7 flg. og
Nord. Tidsskr. f. Oldkynd. III, 106 flg.). Det meste af, hvad der brændte, må
antages at have været dels Diplomer — i Original og Afskrifter —, dels nyere
islandske Håndskrifter samt Udarbejdelser og Optegnelser af Arne Magnussen
selv. Om hans Tab se også Nord. Tidsskr. f. Oldkynd. a. St., S. 3 5 - 3 6 og
105 flg.