100
Kommunitetet og Regentsen.
eller medbragte han nogensinde en Lægmand (
indoctus
),-
maatte han bøde
4
Skilling1). Foruden at Uvedkommende
saaledes nu og da endog kunde deeltage i Spiisningen,
stod det i alt Fald i den senere Tid Studenter, der ikke
vare Alumner, men som ønskede at drage Nytte af Kloster
øvelserne, frit for at bivaane disse som Tilhørere eller
Deeltagere. Dog synes disse saakaldte
e x e r c i t i a r i i
— der
selvfølgelig vare forpligtede til at iagttage en sømmelig Op
førsel — den første Gang, de saaledes vilde møde i Kloster
salen, at have maattet introduceres af Provsten2). Lige
ledes var det nu og da Tilfældet, at en fremmed Reisende,
der ønskede at stifte Bekjendtskab med vort Universitetsliv,
besøgte Spisesalen; et saadant Besøg aflagdes t. Ex. i
Aaret
1613
af Tydskeren Henrik Küster, der senere an
sattes som Livlæge hos den udvalgte Konge Prinds Chri
stian3).
I det
16
de og
17
de Aarhundrede var Folk langt tid
ligere paafærde end nutildags: man stod. i Almindelighed
op Kl.
4
og gik tilsengs Kl. 8, Skolernes Læsetid be
gyndte i alt Fald om Sommeren Kl.
5
og de akademiske
Forelæsninger Kl. 6. Det maa derfor ikke forundre os,
at Klosterets S p i s e t i d til Middag allerede var Kl.
10
og
til Aften Kl.
5
4). Til det bestemte Klokkeslet aabnedes
Maaltidet med en Bordbøn, under hvilken Alle under Straf
af for den Dag at udelukkes skulde være tilstede5). Lige*)
Leg.
comm.
af 160 3 gg 1 4 — 16, jfr. Regi. af 23 Jun i 16 8 3 g 6.
2) Bircherods Dgb. S. 167.
3) Bechm an a. St. S. 36.
4) Forøvrigt benæ vnes Maaltidet Kl. 10 i Komm unitetslovene mere
overeensstemm ende med vor Tids Leveviis »Frokosten«
(prandium)
og det Kl. 6 »Middagsmaaltidet« (
coena
).
5)
Leg.
comm.
af 16 38 g 4 ; efter Loven e af 16 0 3 slap Vedkomm ende
med en Bøde.