Første Tidsrum.
1569
—
1728
. V.
101
ledes sluttedes Maaltidet med Bøn, og ved hvert Bord
skulde der desforuden daglig saavel Middag som Aften
skifteviis af Alumnerne — med Undtagelse af Dekaner og
Baccalaurei — oplæses et Stykke af Bibelen eller en anden
gudelig Bog paa Latin1), under hvilken Oplæsning, der
skulde vare en halv Time, Alle vare forpligtede »til under
Bødestraf at iagttage en sømmelig og andægtig Taushed.
Endelig synes der til Slutning stedse at være bleven af
sunget en Psalme eller Lovsang af samtlige Alumner2).
0 Efter de ældste Kom ipunitetslove af 1 5 7 3
\ \
3 og 4 læstes paa
Søgnedage til Middag et Kap. i Bibelen, til Aften et Stykke af et
eller andet historisk Skrift, og paa So n - og Helligdage Evangeliet
»cum explicatione
« efter L u th e rs , Melanchtons eller Hemmingsens
Postil. Lo ven e af 16 0 3 § 5 lod dette uforandret; men i den
senere Tid synes Bibelen og paa Helligdage Luthers Postil altid at
væ re bleven valgt til Oplæsning.
J ) Beckm an siger vel — idet han (a. St. S. 79) fortæller^ at det i
Perioden efter 1 7 3 2 var Skik, at alle Alumner sluttede Maaltidet
med Afsyngelsen af en Psalm e — at Saadant ikke før havde været
i B ru g ; men ved det i Kommunitetslovene af 160 3 § 17 paabudte
»exercitium musicum
« kan der vel neppe være meent Andet end
en L o v sa n g, om det end efter de brugte Udtryk maa antages, at
der ikke alene har været tænkt paa det Opbyggelige, men ogsaa
paa det m usikalske Elem ents Fremm e.
I saa Henseende turde
det m aaskee ikke væ re uden Interesse her at m inde o m , at der
allerede ifølge Ordinantsen af 15 3 9 ved Universitetet var ansat en
særegen M usiklæ rer, der 4 Gange om Ugen skulde læse over
Syngekunsten og øve sine Tilhørere i Sa n g , og at det samm e
Lovbud anbefalede samtlige de akademiske Lærere at opmuntre
Studenterne til at benytte denne Veiledning; »thi derved, hedder
det, blive de mere muntre til deres øvrige Studier, mere blide og
sagtmodige, ja blive til Mænd, som ere vel skikkede til at omgaaes
Folk, og naar de siden faae Kone, Børn og Huusfolk, vil man i
deres Huse faae at høre en yndig Musik og Istemmen af gudelige
Psalmer, og hvis de blive P ræ ster, ville de ogsaa nøie paasee, at
Menigmand i Kirken bliver øvet i gudelige Psalm er og Lovsange«.
De vilde saaledes i enhver Henseende danne en heldig Mod
sætning til de Præster, der — som Ordinantsen siger — »ikke be
kym re sig om Noderne, som de have for sig, men brøle, ligesom