122 / 426
Første Tidsrum.
1569
—
1728
. V.
107
staaet, at den lugtede ilde, og bragt Prøver af den om
kring til Rektor og de theologiske Professorer, bleve straf
fede af Konsistorium, de fleste med Fængsel og fem, der
især havde sat sig ud over den til Tilladelsen knyttede
Indskrænkning, endog med Relegation1). Tyve Aar senere
sees der af Provsten selv og en af Dekanerne at være
ført Anke over, »at dennern imod en
pernam
(Skinke) kun
gives tre Fjerdedele af en Gaas«, hvilket de med Grund
fandt at være for lidt til Deling mellem
12
Personer, og
kort efter af Universitetets Rektor at være stillet den An
modning til Økonomen Thomas Finke, at han i det Hele
vilde unde de Spisende lidt større Portioner2). Undertiden
har Skylden i saa Henseende imidlertid ikke umiddelbart
været hos ham, men hos det underordnede Personale, som
da der
1635
efter indkommen Klage til Rektor over, at
Brødportionerne vare for smaa, af Konsistorium blev an-
stillet den fornødne Undersøgelse, som udviste, at den
reglementerede Vægt var formindsket med næsten Halv
delen, og Kjældersvenden i den Anledning fik en alvorlig
Irettesættelse3). Men i de fleste Tilfælde har Professor Finke
dog vistnok ikke selv været uden Skyld i de Mangler ved Be-
spiisningen, hvorunder Alumnerne lede: det vilde i alt Fald
ellers være et altfor mærkeligt Særsyn, at efterat den mest
storartede Besværing fra Alumnerne var fremkommen
1653
,
Aaret før han fratraadte, sees der i en lang Aarrække ikke
oftere at være ført Anke over lignende Ulemper.
Den
nysnævnte Besværing fremkom i Form af en Pasqvil, der
var kastet ind i Professor Hans Svanes Port. Svane var
i det Aar Ephorus for Kommunitetet og havde saameget
’ ) Nyerup IJniv.-Ann. S. 82.
2) Sm stds S. 83 f.
3) Sm stds S. 84 f.