123 / 426
108
Kommunitetet og Regentsen.
mere Grund til med Iver at tage sig af Sagen, som det i
Klageskriftet bl. A. ogsaa hed, at Studenterne, naar de
henvendte sig med deres Anker til ham,»bleve afbidte
og afviste som Hunde, truede med .Kjælder og Fængsel
samt Velfærds Spilde«, og at det i det Hele under hans
Inspektion gik langt værre til end før. Der blev da ogsaa
i Konsistorium optaget et formeligt Forhør over Provsten
og Dekanerne, som vel benægtede Rigtigheden af flere af
de værste Ankeposter, t. Ex. at Portionerne kun vare halv saa
store, som de skulde være, at Maden var raaden o. s. v., men
derimod maatte give Alumnerne Medhold i, at den undertiden
var skiden, at Smørret nu og da var gammelt, at der et
Par Gange havde været Maddiker i det, og at Bergfisken
var altfor haard til at kunne skjæres itu. Der sees derfor
heller ikke at have været Tale om nogen Straf for For
fatterne af Klageskriftet, og Sagen endtes ligeledes denne
Gang ikkun med en Paamindelse til Kokken, der nok lo
vede Bedring, men dog erklærede, at han ikke godt kunde
være paa eengang baade i Kjælder og Kjøkken1).
Det stod Alumnerne frit for ved Maaltiderne at til
fredsstille deres Appetit, saavidt det anordnede Qvantum
Mad og Drikke strakte til. Derimod turde de ikke med-
tage, hvad der blev tilovers; thi Levningerne tilhørte de
saakaldte
e x s p e c ta n te s
eller fattige Studenter, der vare
indskrevne (
inscripti
) til Kommunitetet, men endnu ikke havde
kunnet faae Plads ved Bordene (
admissi
), til hvilke iøvrigt
stundom gamle Studerende, der forlængst havde forladt
Klosteret, ikke undsaae sig ved at slutte sig-2). Formodentlig '
*) Sm stds. S. 1 3 5 f.
2) I en Indberetning til Fakultetet fra Provsten af 6 Dec. 1 7 0 1 (i Ny
kgl. S ml. 12 2 5 . 4to) hedder det: »En Deel Gam le h æ nger altid
ved Klosteret, endskjøndt de ere m ellem 14 og 1 5 A a r s Studenter,
som Poul Rytter og Andre«.