128 / 426
Første Tidsrum.
1569
—
1728
. VI.
113
til Alters1), og Undladelse heraf sees oftere, naar den
stødte sammen med en anden, selv ringere Forseelse, at
have kostet en Alumnus Forviisning fra de tvende Stiftelser.
3 0
.
Fremdeles blev det strængt paaseet, at hverken
Alumnerne eller Exspektanterne forsømte Universitetslærernes
og da navnlig Theologernes offentlige F o r e l æ s n i n g e r ,
og at de ved Nedskrivning tilegnede sig det Foredragne.
Foruden at det i alt Fald senere paalaa Provsten nu og
da at lade sig forevise Alumnernes Kollegiehefter
(libri
lectionum
) 2) , var dot befalet Dekanerne daglig ved Begyn
delsen af hvert Maaltid at anstille den i den omhandlede
Henseende fornødne Undersøgelse, af hvilken Resultatet,
naar det gik vedkommende Alumnus imod, blev, at han
maatte gaae bort fra Bordet for den Dag3), ligesom han
i Gjentagelsestilfælde stod Fare for at miste sin Plads
baade paa Kloster og Regents. Under samme Straf, som
der saaledes var foreskrevet for Forsømmelse af Forelæs
ninger, paabødes det senere Alumnerne ligeledes at være
tilstede ved Universitetslærernes offentlige Disputatser4).
Medens iøvrigt Baecalaurei i den tidligere Tid synes at
have tilegnet sig den Forret at være undtagne fra den al
mindelige Forpligtelse til al høre Forelæsninger, indskjær-
pedes det derimod senere, at de i denne Henseende ikke
skulde være stillede anderledes end de øvrige Alumner0).
— Af den her omhandlede Forpligtelse som ogsaa af den,
’) Nyerup Univ.-Anü. S . - 105.
2) Smstds S. 298.
3) Leg. comm.
af 1638 § 24, af 1662 § 18.
Acta cons.
18 Nov. 1693.
Ä) Beckman a. St. S. 53 Anm., jfr.
leg. comm.
af 1662 g 4. Fri
tagelsen var saameget Besynderligere, som det for Reformationen
endog var en B e t i n g e l s e for Tilladelsen til at liøre theol. fo re
læsninger at være
baccalaureus philosophiæ.
S