134 / 426
Første Tidsrum.
1569
—
1728
. VI.
der tillige at have været afholdt et Slags Examinatorium
over de af de theologiske Professorer holdte Forelæsninger.
Allerede dengang synes det endelig at have været for
ordnet, at paa Søn- og Helligdage ved Middagsbordet
Dagens oplæste Evangelium og ved Aftensmaaltidet Epistlen
skulde danne Grundlaget for en Disputereøvelse
1).
—
Medens dette sidste Bud holdtes ved Magt gjennem hele
Tidsrummet til
1728
, undergik de her fremstillede Regler
iøvrigt ved Kommunitetslovene af
1603
(§§
7
og 8) den
Forandring, at Disputatsen ved Middagsbordet henlagdes
til Onsdag og Løverdag (samt, som allerede antydet,
Søndag), og at Emnerne alene skulde tages af de hørte
Forelæsninger eller Prædikener, medens de øvrige Dage i
Ugen skulde anvendes til Recitation, dog saaledes at
Valget af de Bøger, hvoraf de til Udenadslæren bestemte
Stykker skulde tages, udvidedes til Davids Psalmer, Peder
Plades Katechismus og Niels Hemmingsens Haandbog i
Theologien (
Enchiridion theologicum)
, ligesom det ogsaa
kunde tages af de brugelige Lærebøger i Rethorik, Ethik
eller Physik eller endelig af en eller anden alvorligere
Poet
(e poeta aliquo gravioré).
Ved Aftensbordet ind
skrænkedes ligeledes Disputereøvelserne, saaledes at der
kun Tirsdag og Torsdag skulde debatteres
3
til
4
»nyttige
Theses«, medens der de andre Dage skulde fremsiges en
lille udenadlært historisk Fortælling eller Andet, der kunde
bidrage til at befæste Sædelighed og Religiøsitet
{quod
bonos mores aut pietatem facit).
— Allerede dengang skete
der altsaa en I n d s k r æ n k n i n g i Ø v e l s e r n e s Gj en-
s t a n d , og senere gik man langt videre paa den saaledes
betraadte Vei. Ifølge Klosterlovene af
1638
(g
7
) skulde
1)
Jfr. Tabellen hos Beckman.