129 / 426
1 1 4
Kommunitetet og Regentsen.
til hvilken vi strax nedenfor skulle komme, var det en
Følge, at det ikke stod Alumnerne frit for at forlade Byen.
Var der gyldig Grund for en Alumnus til at reise hjem,
skulde han personlig anmelde Saadant for Ephorus og
Provsten. Hørte han hjemme i Danmark, maatte han
senest
3
Maaneder efter sin Afreise igjen indfinde sig ved
Universitetet, medens -Nordmænd ustraffet turde være et
halvt Aar borte. Varede Fraværelsen længere, skulde den
Paagjældende, naar han ved sin Tilbagekomst ikke kunde
godtgjøre lovligt Forfald, miste sin Plads paa Klosteret1).
3 1
.
Den væsentligste og betydningsfuldeste af de
Forpligtelser, der paahvilede Alumnerne, var imidlertid
Deeltagelsen i de befalede K o mm u n i t e t s - Ø v e l s e r
(exercitia communitcitis
). Besynderlig nok indeholder Fun
datsen af
1569
intet Paabud om Afholdelsen af disse mærke
lige gjennem to Aarhundreder vedligeholdte Øvelser. Men
ligesom de herom i de ældste Klosterlove indeholdte Regler
erholdt kongelig Stadfæstelse ved Frederik II.s Brev af
27
Jan.
1574
-), saaledes turde den Omstændighed, at Fun
datsen ikke indeholder Noget he rom, finde sin Forklaring
i den allerede antydede Omstændighed, at der med Hen
syn til de Forpligtelser, der skulde paahvile Alumnerne,
nærmest kun var Tale om en Udvidelse og Skjærpelse af
de almindelige for Studenterne gjældende Regler, og det
er derhos høist sandsynligt, at der allerede ved de
20
Stu
denters Bord i Helliggeistes Kloster har været afholdt
noget Tilsvarende til de senere Kommunitets-Øvelser. Netop
af Elensyn til det her Antydede turde det ikke være over
flødigt, forinden vi gaae over til en Skildring af disse, at
x)
Leg. comm.
af 1662 § 10.
2)
See ovenfor S. 46 Anni. 2.