132 / 426
Første Tidsrum.
1569
—
1728
. VI.
117
endog de Unge til Øvelse i Veltalenhed og Forstandens
Skjærpelse at forsvare Last og Udyd, naar det skete paa
den Maade, at to som Talere optraadte imod hinanden, af
hvilke den Ene angreb, den Anden forsvarede t. Ex. Drik
fældighed.
Dog maatte Saadant ikke skee ved nogen
offentlig Deklamation; »thi, som Ordinantsen siger, det
gaaer i Almindelighed saa, at det Onde snarest hænger
ved, om det end ikke bliver sagt for Alvor, især naar
det roses og berømmes, medmindre det maatte være saa-
danne Onder, som Ingen ønsker sig, saasom skaldet Hoved,
Feber, Podagra o. s. v.«
Idet vi efter disse almindelige Bemærkninger vende
tilbage til Øvelserne paa Klosteret, skulle vi foreløbig minde
om, at ligesom disse i Begyndelsen ikke indskrænkede
sig alene til Disputation og Deklamation, saaledes under
gik de overhovedet i det lange Tidsrum, vi her have for
Øie, selvfølgelig forskjellige Forandringer. Disse ere dog
ikke af en saa indgribende Natur, at de skulde kunne
gjøre det nødvendigt at dele Fremstillingen af dem i for
skjellige Tidsafsnit. Derimod vil det for Oversigtens Skyld
være tjenligere bestemt at skjelne mellem de Øvelser,
der afholdtes u n d e r s e l v e S p i i s n i n g e n , og dem, der
vare henlagte til a n d r e T i d e r og S t e d e r end Maal-
tiderne.
3 2
.
Til Bestemmelserne om den før s te Slags Øvelser
turde det ikke være uden Grund at henføre de ovenomtalte
Bud om Alumnernes Forpligtelse til i Samtale paa Klosteret
udelukkende at benytte de klassiske Sprog og om den
daglige Oplæsning af Bibelen og andre Bøger. Thi lad
end den sidstnævnte Bestemmelse nærmest have havt en
religiøs Bevæggrund, saa har den dog vistnok ogsaa lige-
saavel som den første tilsigtet at give Alumnerne den