104
Kommunitetet og Regentsen.
Søndag Aften: sød Mælkvelling med Kringler udi —
Steg — Fisk;
Mandag Middag: sød Velling — Sild — Kjød, salt eller
fersk;
Mandag Aften: suur Grød — Fisk — Kjød;
Tirsdag Middag: Kaal — Flæsk — fersk Kjød, stegt eller
søden;
Tirsdag Aften: sød Grød — Fisk — Kjød;
Onsdag Middag: Mælkvelling — Sild — Kjød;
Onsdag Aften: suur Grød — Fisk — Kjød;
Torsdag Middag: Groffenbrad — Kaal— Flæsk;
Torsdag Aften: sød Grød — Kjød — Fisk;
Fredag Middag: sød Velling — Sild — Kjød;
Fredag Aften: suur Grød — Fisk — Kjød;
Løverdag Middag: Mælkvelling — Sild eller Fisk — Kjød;
Løverdag Aften: Grød — Kjød — Fisk.
Den anførte Spiseseddel var iøvrigt ikke forbindende for
Økonomen umiddelbart efter Bogstaven. »Naar han efter
Aarsens Tid, hedder det, kan lige saa godt af andre
Varer og Sorter bekomme, rnaa han efter egen gode Tykke
og Ledighed forordne dem«, og det tillades ham saaledes
istedetfor enkelte af de ovennævnte Retter nu og da at
beværte t. Ex. med stegte Lammehoveder, »to paa Manden
med sin tilbørlig Lungemos«, kogte Æg, ligeledes »to paa
Manden«, Salat o. s. fr. Derimod paalagdes det ham strængt
at drage Omsorg for, at Intet af det, der sattes paa Bor
det, var »fordærvet eller ilde koget og ureenlig medhandlet«.
Ifald Saadant alligevel skete, var han forpligtet til strax at
give Studenterne »en anden fornøielig Ret derfor, om de
det begjære«, eller finde sig i et passende Afdrag i Be
talingen. Endelig maatte han paasee, at Portionerne vare
saa store, som Reglementet bød: af Kjød og Flæsk