1 0 6
Kommunitetet og Regentsen.
i
Økonomens Embede og et Professorat fandt Sted, ikke
sjelden at have ladet Adskilligt tilbage at ønske. Saa-
meget er i det mindste vist, at K l a g e r o v e r Ma d e n fra
Alumnernes Side i hiin Tid vare temmelig hyppige. Alle
rede
157-3
lagdes der Kommunitetets første Økonom, en
vis Morten Skriver, bl. A. til Last, at han »gav Kjøkken-
fedt og kjøbte ondt Kjød«1), og en Snees Aar længer frem
i Tiden maa der have været endnu vægtigere Ankepunkter,
thi Økonomen maatte i Aaret
1590
ved et Kongebrev mindes
om at »komme saa meget paa Fadene, at de (Studenterne)
ikke skulde løbe til Spisevinduet og begjære mere«2). Den
kongelige Befaling, der den
20
Febr.
1693
udgik til Uni
versitetets Rektor om hvert Fjerdingaar at besøge Klosteret
i Forening med de theologiske Professorer og det philo-
sophiske Fakultets Dekanus, indskjærpede ogsaa samtlige
Deeltagere i dette Besøg særlig at have deres Opmærk
somhed henvendt paa Bespiisningens Beskaffenhed; men
paa den anden Side forbødes det Alumnerne i Mai s. A.
at klage over Beværtningen, naar de ikke havde aldeles
skjellig Grund dertil3). Dette Forbud blev ved Kommuni
tetslovene af
1603
nærmere bestemt derhen, at det vel
tillodes Alumnerne at besvære sig over Mangler ved Kosten,
naar det kun skete med den tilbørlige Beskedenhed
[sine
Jpetulantia
,
tumultu aut conspiratione).
Denne betingede
lilladelse blev da ogsaa benyttet, uagtet en i samme
Aar ind trullen Begivenhed tilstrækkelig viste, hvor misligt
dette undertiden kunde være, idet nemlig en Deel Alum
ner, der en Aften, da Provsten og nogle af Dekanerne
vare fraværende, havde kastet Vrag paa Maden, paa-
1) Efter et Uddrag af
Acta cons.
i
Ny kgl. Sam l. 1 2 2 5 . 4to.
2) Brevet, dat. 18 Apr.,
i
GI. kgl. Sm l. 3 2 13 . 4to.
3) Beckman a. St. S. 25.