113 / 154
108
Iransk Bog, han havde, »Petites Misères« med Illu?
strationer af den berøm te K arikaturtegner
Grand
?
ville
— tilsidst forærede han mig forøvrigt Bogen
idet jeg, første Gang jeg som Barn fik den fore?
vist, øjeblikkelig, da Billedet af en led Tro ld med
store Gevirer i Panden forekom, slog ned paa Uhy?
re t og med Tilfredshed erklærede:
Det
er mig!
...S o m sagt, Grev
Trampe
gik bort for halv?
andet Aar siden. Han var den sidstlevende af min
Bedstemoders gamle Vennekreds fra Evaldsgade?
T iden — og han var tillige en af de
bedste !
Jeg kom meget tidligt ud at rejse.
De fleste af Sommerferierne tilbragte vi — som
jeg tidligere har fo rtalt — paa Højagergaard hos
Familien Becker, men i hvert Fald tre Gange, inden
jeg var i Konfirmationsalderen, gjorde jeg større
Rejser, selvfølgelig sammen med mine For ældre, min
Broder og endelig den glade Giverske af Turene,
min Bedstemoder.
Jeg var o tte Aar, første Gang vi drog afsted; da
gjaldt Rejsen Schweiz, men paa Ud? og H jem turen
saa’ vi os godt om i Tyskland.
Anden Gang var vi ogsaa i Tyskland, men gjorde
et Sidespring ind i Østrig.
Og endelig var vi, da jeg var fjorten Aar, igen
i Schweiz. H jem rejsen skete gennem det dejlige
Thüringen.
— Min Bedstemoder var altsaa »den glade Gi?
verske«.
Fra hendes tidligste Ungdom havde det staaet