EnLykkeligTid

106

det førstnævnte Sted jeg — i Reglen da — mødte

Greve

Sophus Trampe.

Han boede sammen med sin ældre Slægtning,

Frøken

Charlotte von Scholten,

min Bedstemoders

Barndomsveninde, som styrede Huset for ham, iøv*

rigt v a r hun Søster til den tidligere nævnte Karm

merherre

von Scholten

i Hillerød.

I Evaldsgade Nr. 4 havde en T id lang Greven

og »Tante Lotte«, som jeg kaldte Frk.

von Scholten,

ogsaa deres Hjem, saa jeg havde let Adgang til at

besøge de to kære Mennesker, som aldrig vidste,

hvor godt de vilde gøre det for andre og — vel at

mærke — i Særdeleshed for dem, hvis Tilværelse

ikke var paa Solsiden.

G rev

Trampe

var Søn af en Am tmand paa Is*

land — den Grev

Trampe,

som

Jules Verne

nævner

i sin Roman: »Rejsen til Jordens Midtpunkt«; sarm

me Rejse — vil enkelte maaske erindre — har sit

Udgangspunkt — eller Nedgangspunkt maa det jo

være — paa Hekla. Som Student boede

Sophus

Trampe

paa Regensen og fortalte gerne, og livligt,

herom. Hans Livsstilling blev Bankmandens, og i

en lang Aarrække var han Hovedkasserer i »Bikm

ben« i Silkegade.

En Adelsmand var Grev

Trampe,

hvis man da

ved denne Betegnelse forstaar et Menneske, der i

Gerning, i Væsen, i H je rte ts Dannelse og den hele

ydre Optræden kan staa som et Eksempel for em

hver. Med stor Økonomi førte han — trolig hjulpet

af sin »Tante«

Lotte

— sit Hus; men Økonomien

var b landt andet d ik teret af Ønsket om hver Fredag,