![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0106.jpg)
101
Schorn har engang citeret disse Ord, og han
tilføjede:
— Det daglige A rbejde og de »saure Wochen«
er der jo nok af i Livet, men derfor gælder det netop
om at gøre Festerne ikke alene saa glade som muligt,
men ogsaa saa skønne som muligt, for at den Poesi,
der har været skjult i dem, saa længe som muligt
kan vederkvæge Erindringen. —
Og denne Udtalelse er saare karak teristisk for
ham. Skuffelserne, den Modgang han havde kendt,
hans ægteskabelige Sorger og hvad der ellers kunde
gnave paa hans Livsmod, lod han aldrig andre mær*
ke. N aa r han var sammen med sine Venner, naar
han mødte i Skolen, saa klædte han sig altid —
aandeligt taget — i Festdragt, og en uforlignelig
Charmeur kunde han være. Han ejede Kunsten at
kunne fortælle om de daglige smaa Oplevelser, han
havde. I hans private Liv havde der ikke været de
store Øjeblikke eller Tildragelser, eller de egnede
sig ikke til at gengives. Men han brugte Ø jne og
Øren og formaaede ikke uden Talent for det dra*
matiske at fremstille de Situationer, han kom i.
De fleste af disse har han bragt til offentlig*
hedens Kundskab i den lille muntre Bog »Fra gamle
Skuffer«, som han udgav, efter »Da Voldene stod«
havde opnaaet en pæn og velfortjen t Sukces. Men
et Par erindrer jeg, der ikke har været try k t før,
og dem vil jeg prøve at gengive i hans egen For*
tælleform:
— Det var en V interaften, jeg skulde følge en
Gæst ned ad min T rappe for at lukke Gadedøren