110 / 154
105
aabne Dør, og lige saa hurtig smækkede
Schorrt
Gadedøren i, »Kisselinken« var fanget i et frem#
med Hus. Men hendes Krasbørstighed var samtidig
forbi, nu tiggede og tryglede hun
Schovn
om at
maatte blive lukket ud, men han var ubønhørlig;
med et venligt Godnat gik han op ad T rappen og
lod Damen ene tilbage.
— Men det var nu en smuk Sommernat, denne
Historie hændte! føjede
Schorn
til, og jeg havde
været hos
Læssøes
*) om A ftenen sammen med
Sophus Bauditz
og
Thomas Lange
**), og saa skulde
vi selvfølgelig, naar det var de to, paa Bimbel bag?
efter, saa Klokken var bleven baade et og andet,
længe kan hun ikke have siddet og kukkeluret!
Ja, kære gamle Onkel Schorn, en Velsignelse for
mange eller for alle de Medmennesker — jeg und?
tager den omtalte »Kisselinke« — Du kom i Bero?
ring med, det var Du, og Mindet om Dig vil blive
bevaret i Taknemmelighed.
Hvad der blev sagt om den komiske Skuespiller
Londemann
kan i visse Henseender passe paa
Schorn.
De lød:
Man græder, for han er ej mer,
Man mindes, hvad han var og lér!
N aar
Schorn
var en lige saa kend t Gæst i min
Bedstemoders Hjem som i mine Forældres, saa var
*) L andskabsm aler
Thorald Læssøe.
**) D igteren
Thomas Lange.