EnLykkeligTid

VI. KAPITEL.

Knud Gamborgs Hjem. — Skarlagensfeber og Romantik. — Reinicks Æventyr. —

Spøgeriet paa Stockholm Slot.

INE

Barndomsaar

p a a

Vesterbrogade, hvor vi

boede til jeg var i 10?Aars Alderen, formede

sig lykkelige. Mine Glæder fandt jeg dér i Hjemmet.

I Skolen havde jeg ikke sluttet mig til nogen sær?

lig — det var først, efter

Poul Reumevt

og jeg mødtes,

at jeg fik Venner b landt mine Skolekammerater —.

Egentlig mindes jeg kun fra den første T id

Knud

Gamborg,

en Søn af den da saa kendte Illustrator af

samme Navn. Min Klasseven er senere op traad t som

Forfatter til smukke Digte, dengang, tro r jeg, han

tegnede med Talent.

Jeg kom en Gang imellem som Barn i den gamle

Maler

Knud Gamborgs

Hjem i Bredgade. Jeg siger

»gamle«, thi han var meget ældre, end min Fader, og

havde ogsaa voksne Døtre.

Det Gamborgske Hjem interesserede mig leven?

de, det var saa forskelligt fra mit eget. Begrebet

»Kunstner«? endsige »Bohemehjem« var det langt fra,

snarere maatte man kalde det »bestandigt borger?

ligt«. Men over Familiefaderens Tegnestue hvilede en

egen Mystik, som betog mig.

Jeg husker, at det var en Store Bededagsaften, jeg: