EnLykkeligTid

Æventyrbøger, som havde været i min Faders Eje,

da han var Dreng.

Det var den i 1852 afdøde Tysker

Robert Reinicks

herlige Fortællinger, som disse Bøger indeholdt. Og

jeg blev — som en seks, syvaarig Dreng — ganske

overordentlig grebet af dem.

Reinick

var en Del paavirket af sin Landsmand,

den diabolske

E. T. A. Hoffmann.

Dog

den

iskolde

Gru, som kan overfalde ungdommelige Læsere af

Ho ffmanns

fantastiske Noveller, søgte

Reinick

ikke

at mane frem — tværtimod!

Vilhelm Bergsøe

har i sine Erindringer ofret flere

Kapitler paa Skildringen af den Ulykke,

Hoffmann

bragte over en Periode af hans Drengeaar. Jeg fik —

heldigvis — først fat i

Hoffmann,

da jeg paa den

rigtige

Maade kunde nyde den ejendommelige Dig*

ter.

— A ltsaa

Reinick

var — til T rods for Paavirk*

ningen — ikke uhyggelig.

Ganske vist op traad te Alfer og Nymfer, N isser

og Aander i hans Fortællinger, men paa den mest

yndefulde Maade. Han drog den ægte tyske

Roman*

tik

ind i sine Børneæventyr. Med poetisk Skønhed

skildrede han de gamle Borge og de stille, græsbløde

Dale med hyggelige — ganske vist samtidig fo rtryk

lede — Vandmøller. Han lod En fra det dunkle

K rat titte ud over den maanebelyste Eng, hvor Obe*

rons Følge dansede i Skærsommernatten; og Skov*

ensomhedens Stemning gav han, saaledes at ungdom*

melige Sjæle maatte for det indre Øre høre Fugle*

Gustav Bauditz: En

lykkelig

Tid.