EnLykkeligTid

dam

i sine Erindringer nedskrevet det, han har hørt

ved Hoffet om Mysteriet. — Min Faders Beretninger

var im idlertid langt mere detaillerede; og fra jeg var

en halv Snes Aar til min Faders Død, har jeg hørt

ham med Mellemrum fortælle om de mærkelige T ik

dragelser, som han selv altid var saa levende inter?

esseret i og yndede at diskutere.

I det følgende skal jeg da — dels efter min Faders

mundtlige Beretninger, dels efter nogle Notitser, han

har g jort — meddele, hvad jeg ved om Spøgeriet i

den svenske Hovedstads Kongeslot.

— Fortællinger om Spøgeri paa Stockholm Slot

gaar tilbage lige til det 16de Aarhundrede, og der fin?

des et temmelig betydeligt A rkiv herom, eftersom

alt, hvad de forskellige Personer til forskellige T ider

har »set« eller »hørt« eller »følt«, stadig er bleven

protokolleret. D et er kun i en bestem t Fløj af Slottet,

det spøger, og hovedsagelig kun i visse bestemte Væ?

reiser; denne Fløj er i Reglen ubeboet og kun benyt?

tet, naar der er fyrstelige Gæster.

Hyppigt viser sig en mandlig og en kvindelig Skik?

kelse, der jævnligt følges ad; han optræder enten i

gammeldags D ragt (Knæbenklæder o. s. v.) eller i en

Slags Domino. Desuden er der en »hvid Dame«, som

kun viser sig, naar en med det svenske Kongehus be?

slægtet fyrstelig Person skal dø, og endelig er der

det »upersonlige« Spøgeri, nemlig at den ubenyttede

gamle Riddersal ses oplyst i nogen Tid, før en svensk

Konge skal dø.