73 / 154
68
»Sømunken«, som for Alvor kunde sæ tte Fantasien
i Bevægelse. Paa den anden Side var der saa meget
fint og smukt i de gamle Æventyr, at jeg tror, det er
forkert, Nutidens Ungdom ikke faar Lejlighed til at
gøre sig bekendt med dem;
uskadelige
er maaske nok
den Syndflod af Børnebøger, der i vore T ider over?
svømmer Bogmarkedet, og som i Reglen vist kun
sælges formedelst det kolorerede Omslag og Titlen,
der er valgt med Henblik paa de Sportsøvelser og
Spejderbedrifter, vore Dages Drenge og Piger er op?
taget af; men lad da disse Bøger være uskadelige —
Gavn
gør de visselig ikke! Man maa jo nærmest ind?
rangere dem under Begrebet: Fabrikat; Poesien er
banlyst Side efter Side i disse Værker, som i Snese?
vis udsendes.
Jeg vil — til T rods for de forandrede T ider og
Forhold — tro, at endnu kunde et smukt Udvalg af
de gamle, gode Æ ven ty r finde Vej til de Unges Hjer?
ter.
Hvad
Oehlenschlager
har sagt om
Musæus
passer
tillige for saa mange andre af hine Romantikere, der
nedlagde al deres Kunst i Æventyrdigtningen.
Oehlenschlagers
O rd lyder saa smukt: »Det Over?
naturlige brugte han med Oeconomie; han er meget
original; og med sit muntre Lune, der breder sig over
det Tragiskhemmelighedsfulde, som Solskinnet over
en gammel, mosbegroet G ravsteen, hæver han ofte
Siælen og rører Hjertet«!
Min Fader havde altsaa som Dreng følt sig uhyg?
gelig til Mode, naar hans Fantasi blev sat i Bevægelse