78 / 154
73
af hvilken hun dog in te t kunde høre. Pludselig for*
svandt Parret, og Prinsessen løb ind og vækkede
Kammerjomfruen, der in te t havde mærket.
En A ften sad Kronprinsessen efter Kl. 12 i sit op*
lyste Værelse og skrev hjem til Danmark. Døren ind
til Kammerjomfruens Værelse stod paa Klem, og
Kronprinsessen sad med Ryggen til den Dør, der
vendte ud til Gangen. Da hørte hun en Lyd bagved
sig, vendte sig halvt om og saa’ Gangdøren aaben;
ude paa Gangen stod en mandlig Skikkelse. Hun
mente imidlertid, at det var Brandvagten, der skulde
slukke paa Gangen, vendte sig rolig om og skrev
videre. Et Øjeblik efter hørte hun a tte r noget, og
nu stod den velkendte Skikkelse indenfor Døren.
Hun rejste sig op og gik henimod Manden; han søgte
at komme ind ad Døren til det tilstødende Værelse,
men Kronprinsessen stillede sig i Vejen, og Skikkel*
sen veg tilbage. Hun forfulgte ham ind i et H jørne,
hvor der stod en Kakkelovn ved et lille Bord og to
Stole foran; efter forgæves at have forsøgt at vige
ud til en af Siderne, forsvandt Skikkelsen ind i Mu*
ren. A lt foregik i et stæ rk t oplyst Værelse, og Kron*
prinsessen erklærede, at hun, hvis hun kunde tegne
Po rtræ tter, vilde kunne tegne Skikkelsens Ansigt, i
den G rad havde hun set ham tydeligt og i den G rad
mindedes hun hans Træk.