82 / 154
77
stian Bauditz
var Hofmarskal hos A rveprindsen —
og endelig skal nævnes Datteren
Eva,
hvis Ægtefælle
blev Cavallerioberst, Kammerherre
Hannibal GyU
denstiernetSehested.
Min Bedstemoders egen Familie gav altsaa i ydre
Fornemhed ikke op for min Bedstefaders. Og en
Række Rangspersoner traf jeg da ogsaa i mine garn
ske unge A ar hos min Bedstemoder. Foruden Søste*
ren, Kammerherreinde
Sehested
var iøvrigt Barm
domsveninden Frøken
Charlotte von Scholten,
Kom
ventualinde i Vemmetofte, og Greve
Sophus Trampe,
der begge i Evaldsgade boede i samme Hus, som
min Bedstemoder, den nærmeste Omgang og de bed?
ste Venner.
Hvis man imidlertid vil tro, at jeg følte mig tvum
gen eller hindredes i mine Barndomsglæder og Lege
ved det fine Rykind i min Bedstemoders Hjem, da
tager man Fejl. Tværtimod befandt jeg mig mellem
alle disse ældre Damer og Herrer helt i mit Es.
Men Sagen var, at dette Selskab, som ganske vist
tilhørte de første Rangklasser og havde Ordner paa
B rystet og Nøgler over Kjoleskødet for Herrernes
Vedkommende, saa lidt, som overhovedet tænkes
kunde, op traad te med Fordomme, Stivhed eller am
den Utilgængelighed.
Saa ofte har jeg læst om eller hørt, hvorledes den
virkelig fornemme Verden af 70’ernes eller 80’ernes
Ungdom er bleven opfattet og
misforstaaet.
Den blev
betrag te t som en dum eller stupid Overlevering fra
svundne T iders Enevoldskongers Hofliv. Det maa
dog bemærkes, at denne Opfattelse var inspireret af