EnLykkeligTid

Frk.

Emm y Augustinus,

hvem han havde elsket af

hele sin Sjæl, fra hun var et Barn kun at regne. En

vis Sorg siger jeg, thi i Virkeligheden kunde hun

jo kun glæde sig — saa lidt Egoist som hun paa Bun*

den var — over det fuldendt lykkelige Ægteskab, hun

blev V idne til i ca. 20 Aar.

Paa H jø rnet af nuværende Griffenfeldtsgade og

Aaboulevard laa der — ja, fra

hvornaar

kan jeg ikke

bestem t sige, men indtil Midten af 80’erne i forrige

Aarhundrede — en pæn lille Villa, med en i mønster*

værdig Stand holdt Have. Dér var min Bedstefader

død, og dér boede min Bedstemoder, indtil hun solgte

Ejendommen — som hurtig blev nedrevet for at give

Plads til et sto rt 4*Etages Hus — og flyttede hen i

Evaldsgade.

Stærke Erindringer har jeg ikke fra Villaen, jeg

var ikke mange Aar gammel, da den blev forladt. Men

Omgivelserne, som de var, da min Bedstemoder be*

boede den, husker jeg, de forandredes først et Stykke

T id senere. Den dejlige Ladegaardsaa med de luden*

de P iletræer langs Bredden, flød lige fra Peblingesøen

gennem den nuværende Aaboulevard og frembød det

smukkeste landskabelige Parti. De mange Haver,

foran de smaa venlige Huse, havde alle duftende Ro?

senflor, og Mystiken fandt jeg endelig ogsaa i den

høje Mindesten, der ragede op fra Aaen, om trent ud

for, hvor Villaen havde ligget. Det blev fortalt — vel

ogsaa fuldt ud i Overensstemmelse med Sandheden

— at den var re jst over et forulykket Kane* eller

Slædeselskab, et Bryllustog saagar, der var gaaet gen*

Gustav Bauditz: En lykkelig Tid.