83 / 154
78
»de vise« paa Bjerget. Den forudgaaende National?
liberalisme og den opblomstrende Radikalisme havde
Hoved?Skylden herfor.
Men hvor uretfærdig var ikke den gængse Me?
ning!
Indenfor A ristok ra tie t og det fornemfødte Sel?
skab fulgte man med i alle Retninger. Kunst og Lite?
ra tu r havde sit — maaske ikke største, men dog mest
interesserede — Publikum blandt de adeliges og Em?
bedsmandsstandens Kredse. I politisk Henseende var
man jo nok »gammeldags« konservativ, og Højre og
Estrup
gjaldt mere end »Skolemester
Berg«
og hans
Parti. Men ensidig og frontstillende sig mod det nye
værdifulde indenfor Kunst og Literatur, det var man
langtfra.
Jeg mindes ogsaa de forskellige »Onkler« og »Tan?
ter«, som saare fornøjelige og livlige Personer, med
hvilke man altid kunde faa en munter Passiar, og som
var fyldte med harmløse Anekdoter. Snobberi, Vig?
tighed eller blot Selvfølelse ud over den naturlige,
som et dannet Menneske vel maa have, mærkedes
heller ikke. Men mulig vilde man have kunnet kon?
statere en vis Reservation, man var — forsaavidt i al
Beskedenhed — sig selv nok!
Bene vixit, qui bene
latuit
kunde ogsaa være Valgsproget for mange in?
denfor Kredsen hos min Bedstemoder. Hun
selv,
i
hvert Fald, yndede saa lidt, som muligt, at vække
Opmærksomhed af nogen Slags, og hendes Interesse
for hende uvedkommende Mennesker var næsten lig
Nul.
Min Bedstemoder havde fra sine unge Dage væ?