EnLykkeligTid

sangen og tro at fornemme Blomsterduften om sig.

Denne Digter var Romantikeren i Børnestuen; og han

blev hurtig min Mand. Gang paa Gang kunde jeg

bede om at faa »Skovmøllen«, »Sivøen« eller m it sær*

lige Yndlingsæventyr: »Rübezahls Middagsgilde«

læst højt. Jeg drømte mig ind i den fortryllede Ver?

den, jeg hørte om, og jeg blev fra den Stund en ufor?

bederlig Romantiker, en lidenskabelig Elsker af

Sommeraftenens Poesi, af Mosekonebryg over Enge

og Moser og Skovensomhedens fredfyldte Charme

— eller magiske K raft over Sindet.

. . . Et Stykke Legetøj havde jeg samtidig faaet

forærende. Det var ogsaa tysk, ægte Nürnberg?

Fabrikat, og bestod i et lille Blikbjerg med et Hus

ovenpaa, foran var en Dam, ogsaa af Blik, og fyldte

man Vand i Bjerget, kunde et lille Springvand sende

sin naalefine Straale tilvejrs.

Dette Legetøj kom til at betyde for mig Levende?

gøreisen af den Natur, jeg fik beskrevet. I Bjerget

boede selvfølgelig Riesengebirges melankolske Spø?

gelse, Bjergaanden Rübezahl, smaa Porcellænsduk?

ker, klædt sirligt paa ved Hjælp af Silketøjsstumper,

var Selskabet fra »den lille Stad Hirschberg«, som paa

en Udflugt til Kæmpebjergene blev indfanget af

Rübezahl, Karret med Vand blev en »bundløs« Indsø,

Huset paa Bjergets Top rummede den fortryllede

Møllerfamilie o. s. v.

Tilsidst endte det med, at min Moder gemte Bjer?

get og Æventyrbogen. Hun mente — vel ogsaa med

Rette — at al den tyske Romantik ikke rigtig passede

sammen med Tabellen og den danske Læsebog, som